Tag Archive for 'Skæve rubrikker'

Mindst 11.000 studerende i bolignød – eller hvad?

I dag kunne man på Politiken.dk læse, at Mindst 11.000 studerende er i bolignød. Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, udtalte belejligt, at det kom bag på hende, at så stor en gruppe studerende er de facto hjemløse. Det kom da også bag på undertegnede – og sikkert på mange andre overraskede læsere.

Historien bygger på en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for – ja, Nordea såmænd. Gallup har i undersøgelsen fået svar fra 490 studerende i alderen 18 til 29 år.

Ud af de 490 studerende, har 1% – eller 4-5 personer – oplyst, at de ikke har nogen permanent adresse. Derudover har yderligere 3% (omtrent 14-15 personer) oplyst, at de bor til fremleje. Smag lige på tallene et øjeblik: 1% uden permanent adresse og 3% til fremleje. Nu er det at bo til fremleje efter mine begreber ikke det samme, som at være de facto hjemløs eller at være i bolignød, men lad nu det ligge. Der er andre og mere væsentlige problemer ved historien.

Problem 1

Det er en – relativt – kendt sag, at den statistiske usikkerhed er relativt (forholdsmæssigt) stor ved små andele. En andel på 1% må siges at være en lille andel. Det samme gælder en andel på 3%. Alarmklokkerne burde derfor nok ringe, når man generaliserer fra undersøgelsen og til samtlige danske studerende på videregående uddannelser. Som man gør, når man skønner, at 11.000 studerende befinder sig i bolignød.

Men hvad er usikkerheden på tallene egentlig? En hurtig beregning på andelen på 1% uden permanent adresse viser, at konfidensintervallet (ved et 95% sikkerhedsniveau) ligger mellem 0,1-1,9 procent. Vi ved med andre ord ganske lidt om omfanget af problemet hos danske studerende som sådan. Det kan således være helt ned til 0,1%. Det er derfor også gætværk, når man konkluderer, at problemet tilsyneladende er dobbelt så stort som i Sverige, hvor man har lavet en lignende undersøgelse. Og det er gætværk, når man skønner, at 11.000 danske studerende er “ramt”.

Intet sted i artiklen forholder man sig til denne betydelige usikkerhed, som i sig selv er ødelæggende for vinklen.

Problem 2

Et andet grundlæggende problem er, at man i artiklen tager for givet, at en studerende uden permanent adresse er i bolignød. Det er bestemt ikke givet. Retfærdigvis skal det siges, at artiklen citerer uddannelsesøkonom, Mie Dalskov Pihl,  for den ret ædruelige indvending, at manglende fast bolig (for et fåtal af studerende) kan skyldes helt almindelige ting som hjemkomst fra udlandsophold, at man er gået fra kæresten eller lige har skiftet studieby. Det ville med andre ord være mærkeligt, hvis undersøgelsen ikke havde vist en lille gruppe uden fast bopæl.

Men når man nu har en kilde, som faktisk leverer den logiske og gode forklaring, hvorfor negligerer man det så fuldstændig i rubrikken og underrubrikken, og lader Nordeas forbrugerøkonom levere sine gætterier uimodsagt?

Det er meget muligt, at der rundt om i landet er problemer med at skaffe boliger nok til vores studerende. Og lad os da endelig tage den debat. Men lad os gøre det på et sagligt grundlag.

Københavnere bekymrer sig over forbruget af stoffer

”Mere end hver fjerde dansker er bekymret over en nær pårørendes narkotikamisbrug”, lød det i går i morgenradioavisen. ”Det var li’godt … mange,” tænkte jeg.

Et nærmere tjek viser, at de fleste udtryk i sætningen enten er usikre eller direkte fejlagtige:

”Mere end hver fjerde” – usikkert
Andelen henviser til, at der i en artikel af syv nordiske forskere er angivet, at 27 procent af de spurgte tilkendegiver, at de er bekymrede over brug af stoffer hos en person i omgangskredsen. Problemet er, at svarpersonerne fra et repræsentativt panel forinden er gjort opmærksom på, at emnet er stofmisbrug i omgangskredsen, og forskerne skriver selv, at det kan betyde, at de, der valgte at svare, er mere interesserede i emnet end gennemsnittet.

”dansker” – forkert
Andelen er fra de danske svar i en nordisk undersøgelse blandt indbyggerne i landenes hovedstæder. Svarpersonerne er altså fra København. Mon ikke man kan tillade sig at antage, at københavnerne kender lidt flere, der indtager stoffer, end indbyggerne i resten af landet?

”en nær pårørendes” – forkert
Udtrykket ”en person, du kender personligt” er anvendt i undersøgelsen, men forskerne har forinden over for svarpersonerne defineret udtrykket som ”en person, der er tæt på dig, en slægtning eller en ven, eller en person, du mindst kender navnet på og har talt med”. Det kan man vist ikke udelukkende kalde ”en nær pårørende”.

”narkotikamisbrug” – forkert
Spørgsmålet handler om ”brug af stoffer”, altså ikke nødvendigvis misbrug. Desuden er hash også narkotika, men de fleste danskere forbinder nok et lidt for stort forbrug af hash med noget helt andet end narkotikamisbrug, selv om førstnævnte kan være nok så bekymrende.

Som næsten altid ved den type historier var Radioavisens indslag inspireret af et af de trykte medier, nemlig en artikel i MetroXpress, hvor skærpelsen – og dermed fejlene – især fremgår af rubrik og underrubrik.

Til slut et lille hjertesuk: Forskere sørger selvfølgelig for den nødvendige rygdækning i deres videnskabelige artikler, men når forbeholdene er gemt godt af vejen, er det altså lidt af en gratis omgang. På hjemmesiden for norske ”Statens institutt for rusmiddelforskning” (SIRUS) står der for eksempel ikke noget om risikoen for, at det især er berørte, der har valgt at svare på undersøgelsen. Og ifølge nyhedsjournalisten på MetroXpress var det den pressemeddelelse, der vækkede hans interesse.

Kære forskere: I skal ikke regne med, at den travle nyhedsjournalist får læst hele den videnskabelige artikel (i dette tilfælde 15 sider på engelsk), så sørg for at få forbeholdene trukket frem i forgrunden. Når mediemøllen kværner, er der stor sandsynlighed for, at nuancerne forsvinder, hvis I ikke tager jeres del af ansvaret for at få dem med.

Overskriften på dette indlæg er mit forsøg på en rubrik, der i højere grad er i overensstemmelse med det videnskabelige grundlag, men som – indrømmet – ikke i samme grad ville vække min opmærksomhed og være årsag til, at jeg fik morgenkaffen galt i halsen.

Hvad er en god rubrik?

Man kommer ikke svaret nærmere efter at have læst mediernes formidling af den netop offentliggjorte undersøgelse Ny lærer – en evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført.

Jeg vover et øje: En god rubrik – og underrubrik – behøver ikke råbe sit budskab ud. Den behøver ikke være ultrakort. Den kan godt være nuanceret og formidle mere end ét forenklet budskab. Først og fremmest skal der være sammenhæng – det nogen vil kalde validitet – mellem rubrik/underrubrik og de undersøgelsesresultater, man formidler i sin artikel. Jeg vender tilbage til hvordan.

Men hvad var det, medierne fik ud af EVAs netop offentliggjorte undersøgelse? Og som provokerede mig til dette indlæg? Her et lille udpluk af de negative overskrifter, som undersøgelsen trak: Folkeskolen ryster mange nye lærere (Politiken), Folkeskolen chokerer nye lærere (Berlingske), og Praksischokket rammer stadig nye lærere (www.folkeskolen.dk).

Hvordan hænger den ensidigt negative tone i de nævnte eksempler sammen med EVAs egen pressemeddelelse: God start for nye lærere i folkeskolen? Og med Fyens Stiftstidende, som skrev, at Lærernes arbejdsglæde vokser? Hvordan kan det alt sammen være rigtigt – og afspejle selvsamme undersøgelse? Det stritter jo i hver sin retning. Hvem kan man stole på?

Svaret er, at EVAs undersøgelse tegner et broget og nuanceret billede. Lærerne beretter om en række store udfordringer i mødet med praksis, men også om, at mødet med virkeligheden på skolerne i rigtig mange tilfælde er et positivt møde. Ingen af rubrikkerne tegner derfor et særlig troværdigt eller dækkende billede af undersøgelsens resultater. Man lukker øjnene for det, som forstyrrer den valgte vinkel.

Men er det ikke bare sådan man laver rubrikker? Fængende, med en skarp og entydig vinkel? Eller kan en broget virkelighed formidles troværdigt og nuanceret i rubrik og underrubrik?

Jeg vover det andet øje. Sådan kunne rubrik og underrubrik have set ud:

Fortsat store udfordringer for nye lærere i folkeskolen

Ni ud af ti nyuddannede lærere oplever mødet med praksis i skolen som positivt. Men mange oplever problemer med undervisningsdifferentiering og konflikthåndtering. Mere praksisrettet uddannelse og støtte fra skoleledere efterlyses.

Rubrikkerne er lange. De råber ikke budskabet ud med ord som chok/ryster, og de vinkler ikke ensidigt på undersøgelsens positive eller negative resultater, men afspejler undersøgelsens nuancerede konklusioner.

40 borgmestre forventer mere udlicitering

Under overskriften ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” bragte gårsdagens Berlingske (side 10-11 i Business-sektionen) resultatet af en rundspørge til landets borgmestre. Artiklen illustrerer på glimrende vis hele tre pointer i vores bog:

  • Det kan være vanskeligt at få kilder tæt ved magtens top til at svare på spørgeskemaer
  • Ved rundspørger skal man være omhyggelig med at vurdere frafald
  • Ved færre end 100 svarpersoner bør man ikke omregne til procent

Danmark har 98 borgmestre, hvis man ser bort fra de seks ”underborgmestre” i København. Ved det centrale spørgsmål har 54 borgmestre markeret deres holdning. Man må gå ud fra, at Berlingske Research har gjort en anstrengelse for at få så mange som muligt til at svare og dermed gøre undersøgelsen pålidelig. Antallet af svar viser altså, hvor vanskeligt det er at få kommunernes topfolk til at svare på spørgsmål fra selv en seriøs, landsdækkende avis.

Ved store rundspørger kan en svarprocent på 55 være tilfredsstillende, men ved en så lille og politisk sammensat population er den katastrofal lav. Som læsere efterlades man i hvert fald med en stor tvivl, om de indkomne svar nu også kan generaliseres til samtlige borgmestre. Hvordan er frafaldet for eksempel fordelt på de forskellige partier? For man kan vel godt regne med, at holdningen til emnet – udlicitering af velfærdsopgaver – også kan have noget at gøre med borgmesterens politiske farve – eller hvad?

I det spørgsmål bliver man ikke klogere af at læse avisen. Kontakter man Berlingske Research, bliver man henvist til at købe rapporten bag tallene. Den koster 99 kr.

Af rapporten fremgår det, at politisk tilhørsforhold har stor betydning. Andelen af borgmestre, der forventer eller planlægger mere ”konkurrenceudsættelse” i de kommende fem år, er væsentlig større blandt borgmestre med medlemskab hos Det Konservative Folkeparti og Venstre end på den modsatte politiske fløj.

Derfor har det selvfølgelig betydning, når frafaldet rent faktisk er skævt. Mindre end hver anden socialdemokratiske borgmester har svaret på spørgsmålet, mens det gælder næsten to ud af tre borgmestre fra Venstre og De Konservative.

Der er også andre typer af skævheder. Borgmestre fra store byer som København, Aarhus og Odense har ikke svaret. Dermed repræsenterer borgmestrene, der har svaret på spørgsmålet om forventninger til udlicitering, mindre end halvdelen af den danske befolkning. Og de, der har svaret ja, repræsenterer kun en tredjedel.

Der er altså store problemer ved den formulering, som Berlingske bruger i underrubrikken: ”To ud af tre borgmestre planlægger at sende endnu flere offentlige opgaver af sted til private virksomheder i løbet af de næste fem år”. Ud fra undersøgelsen kan vi kun konkludere, at 40 borgmestre forventer eller planlægger, at deres kommune vil konkurrenceudsætte mere i løbet af de næste fem år.

Også rubrikken ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” er udsat for mere end blot en journalistisk stramning. Andre spørgsmål i undersøgelsen viser nemlig, at kun 24 af svarpersonerne ser et potentiale i mere konkurrenceudsættelse, at erfaringerne med udlicitering er noget lunkne, og at kun seks socialdemokratiske borgmestre mener, at man generelt skal konkurrenceudsætte mere i Danmark.

Borgmesterkæden sidder om halsen på en socialdemokrat i præcis halvdelen af landets 98 kommuner.

Repræsentativ undersøgelse?

“Skoleledere dumper plan om elever i verdensklasse” – sådan kunne man forleden læse på Politiken.dk.

“elever i verdensklasse” refererer til regeringens nyligt fremlagte målsætning om, at børn, der startede i skole i sommer, skal være blandt top 5 i verden til at læse og regne, når de forlader skolen i 2020.

Politiken Research har spurgt ca. 1500 skoleledere, om de mener, at målsætningen er realistisk. Det mener blot 16 procent af de 600 skoleledere, som faktisk svarede. Men er de 600 svar tilstrækkeligt til, at man kan generalisere og skrive, at “danske skoleledere dumper …”?

Svaret er nej. 600 svar er ganske vist mange, og en svarprocent på 40 er god for denne type undersøgelser. Men vi ved ikke, om svarene er repræsentative for hele populationen af skoleledere. Man kan fx forestille sig, at skoleledere, som er utilfredse med regeringens udspil, har følt større incitament til at svare end skoleledere, som forholder sig mere neutralt.

Politiken vinkler i første omgang for skarpt, men løser herefter problemstillingen fint med følgende kommentar indsat nederst i artiklen:

Rettelse: Der stod i en tidligere version af denne artikel, at 16 procent af alle skoleledere finder det urealistisk, at danske børn om ni år er blandt verdens bedste til at læse og regne. Det er 16 procent af de skoleledere, der svarede i vores rundspørge, der har den opfattelse.

Et godt eksempel på, hvordan man i formidlingen tager de nødvendige forbehold.