Mindst 11.000 studerende i bolignød – eller hvad?

I dag kunne man på Politiken.dk læse, at Mindst 11.000 studerende er i bolignød. Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, udtalte belejligt, at det kom bag på hende, at så stor en gruppe studerende er de facto hjemløse. Det kom da også bag på undertegnede – og sikkert på mange andre overraskede læsere.

Historien bygger på en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for – ja, Nordea såmænd. Gallup har i undersøgelsen fået svar fra 490 studerende i alderen 18 til 29 år.

Ud af de 490 studerende, har 1% – eller 4-5 personer – oplyst, at de ikke har nogen permanent adresse. Derudover har yderligere 3% (omtrent 14-15 personer) oplyst, at de bor til fremleje. Smag lige på tallene et øjeblik: 1% uden permanent adresse og 3% til fremleje. Nu er det at bo til fremleje efter mine begreber ikke det samme, som at være de facto hjemløs eller at være i bolignød, men lad nu det ligge. Der er andre og mere væsentlige problemer ved historien.

Problem 1

Det er en – relativt – kendt sag, at den statistiske usikkerhed er relativt (forholdsmæssigt) stor ved små andele. En andel på 1% må siges at være en lille andel. Det samme gælder en andel på 3%. Alarmklokkerne burde derfor nok ringe, når man generaliserer fra undersøgelsen og til samtlige danske studerende på videregående uddannelser. Som man gør, når man skønner, at 11.000 studerende befinder sig i bolignød.

Men hvad er usikkerheden på tallene egentlig? En hurtig beregning på andelen på 1% uden permanent adresse viser, at konfidensintervallet (ved et 95% sikkerhedsniveau) ligger mellem 0,1-1,9 procent. Vi ved med andre ord ganske lidt om omfanget af problemet hos danske studerende som sådan. Det kan således være helt ned til 0,1%. Det er derfor også gætværk, når man konkluderer, at problemet tilsyneladende er dobbelt så stort som i Sverige, hvor man har lavet en lignende undersøgelse. Og det er gætværk, når man skønner, at 11.000 danske studerende er “ramt”.

Intet sted i artiklen forholder man sig til denne betydelige usikkerhed, som i sig selv er ødelæggende for vinklen.

Problem 2

Et andet grundlæggende problem er, at man i artiklen tager for givet, at en studerende uden permanent adresse er i bolignød. Det er bestemt ikke givet. Retfærdigvis skal det siges, at artiklen citerer uddannelsesøkonom, Mie Dalskov Pihl,  for den ret ædruelige indvending, at manglende fast bolig (for et fåtal af studerende) kan skyldes helt almindelige ting som hjemkomst fra udlandsophold, at man er gået fra kæresten eller lige har skiftet studieby. Det ville med andre ord være mærkeligt, hvis undersøgelsen ikke havde vist en lille gruppe uden fast bopæl.

Men når man nu har en kilde, som faktisk leverer den logiske og gode forklaring, hvorfor negligerer man det så fuldstændig i rubrikken og underrubrikken, og lader Nordeas forbrugerøkonom levere sine gætterier uimodsagt?

Det er meget muligt, at der rundt om i landet er problemer med at skaffe boliger nok til vores studerende. Og lad os da endelig tage den debat. Men lad os gøre det på et sagligt grundlag.