Hvad er en god rubrik?

Man kommer ikke svaret nærmere efter at have læst mediernes formidling af den netop offentliggjorte undersøgelse Ny lærer – en evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført.

Jeg vover et øje: En god rubrik – og underrubrik – behøver ikke råbe sit budskab ud. Den behøver ikke være ultrakort. Den kan godt være nuanceret og formidle mere end ét forenklet budskab. Først og fremmest skal der være sammenhæng – det nogen vil kalde validitet – mellem rubrik/underrubrik og de undersøgelsesresultater, man formidler i sin artikel. Jeg vender tilbage til hvordan.

Men hvad var det, medierne fik ud af EVAs netop offentliggjorte undersøgelse? Og som provokerede mig til dette indlæg? Her et lille udpluk af de negative overskrifter, som undersøgelsen trak: Folkeskolen ryster mange nye lærere (Politiken), Folkeskolen chokerer nye lærere (Berlingske), og Praksischokket rammer stadig nye lærere (www.folkeskolen.dk).

Hvordan hænger den ensidigt negative tone i de nævnte eksempler sammen med EVAs egen pressemeddelelse: God start for nye lærere i folkeskolen? Og med Fyens Stiftstidende, som skrev, at Lærernes arbejdsglæde vokser? Hvordan kan det alt sammen være rigtigt – og afspejle selvsamme undersøgelse? Det stritter jo i hver sin retning. Hvem kan man stole på?

Svaret er, at EVAs undersøgelse tegner et broget og nuanceret billede. Lærerne beretter om en række store udfordringer i mødet med praksis, men også om, at mødet med virkeligheden på skolerne i rigtig mange tilfælde er et positivt møde. Ingen af rubrikkerne tegner derfor et særlig troværdigt eller dækkende billede af undersøgelsens resultater. Man lukker øjnene for det, som forstyrrer den valgte vinkel.

Men er det ikke bare sådan man laver rubrikker? Fængende, med en skarp og entydig vinkel? Eller kan en broget virkelighed formidles troværdigt og nuanceret i rubrik og underrubrik?

Jeg vover det andet øje. Sådan kunne rubrik og underrubrik have set ud:

Fortsat store udfordringer for nye lærere i folkeskolen

Ni ud af ti nyuddannede lærere oplever mødet med praksis i skolen som positivt. Men mange oplever problemer med undervisningsdifferentiering og konflikthåndtering. Mere praksisrettet uddannelse og støtte fra skoleledere efterlyses.

Rubrikkerne er lange. De råber ikke budskabet ud med ord som chok/ryster, og de vinkler ikke ensidigt på undersøgelsens positive eller negative resultater, men afspejler undersøgelsens nuancerede konklusioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *