Om Lars Friis

Journalist (uddannet januar 1997 fra Journalisthøjskolen), analysekonsulent Tidligere ansat på Århus Stiftstidende og Kommunalbladet, selvstændig fra 2006

SMS-afstemning vandt over Facebook

Vinderen af det grønlandske valg var helt klart Siumut og ifølge iagttagere måske især partiets formand Aleqa Hammond. Tilstrømningen til Siumut var allerede tydelig i en måling, som den grønlandske avis Sermitsiaq.AG foretog på avisens Facebook-side frem til fire dage forud for valget – en måling, som vi udsatte for kritik i et indlæg her på sitet.

Kritikken holder vi fast ved. Vi er ikke overbeviste om, at deltagerne i tilkendegivelsen på Facebook var repræsentative for alle vælgere, og samlet set ramte denne måling da også langt forbi skiven, hvis man ser på, hvor mange af målingens svarpersoner der skal flytte deres stemme for at ”ramme” valgets resultat. Fejlprocenten var på 8,9 procentpoint, hvilket er langt fra præcisionen i de sidste meningsmålinger forud for de seneste valg i Danmark. I september sidste år var fejlprocenten i Gallups måling dagen før valget den 15. september på 2,4 procentpoint, mens Rambøll, der fejlede mest, ramte 4,4 procentpoint ved siden af.

Grønlands Radio, KNR, var med en fejlprocent på 4,6 procentpoint tættere på i en lige så uvidenskabelig måling lørdag eftermiddag forud for valget sidste tirsdag. Det var en meningsmåling pr. sms i forbindelse med den sidste tv-transmitterede valgdebat. ”1.817 unikke mobiltelefoner deltog i målingen. Det svarer til 4,5 procent af alle stemmeberettigede”, skriver KNR.

Med til billedet hører, at en videnskabelig måling foretaget telefonisk blandt 800 tilfældigt udvalgte vælgere ramte endnu mere ved siden af end de to nævnte. Den blev afsluttet 10 dage før valget, hvilket ifølge firmaet bag målingen, HS Analyse, kan være en del af forklaringen.

“Vi kunne klart se, at Siumut ville få en stor fremgang, mens IA var på vej tilbage. Og så var der 25 procent, der ikke havde besluttet sig, hvoraf mere end halvdelen havde stemt på IA ved seneste valg. En overvejende del af denne gruppe har i den sidste uge af valgkampen besluttet at følge strømmen og stemt på Siumut, hvorved partiets fremgang blev understreget,” skriver Henrik Skydsbjerg, HS Analyse i en mail.

Han fortæller, at noget af det samme skete ved valget i Grønland i 2009. Dengang var det bare IA, “der stormede frem og først fik tilslutning fra den sidste gruppe af vælgere så tæt på valget, at vi ikke nåede at registrere det.”

Meget tyder på, at Aleqa Hammond og Siumut denne gang høstede mange vælgere i valgkampens slutspurt, men meningsmålingens natur er, at vi ikke kan sige noget præcist om, hvilke skævheder der skyldes den almindelige statistiske usikkerhed, og hvilke der skyldes vælgernes bevægelser, efter at målingen er foretaget.

HS Analyse
afsl. 2.3.

Facebook
afsl. 8.3.

SMS
9.3.
Valget
12.03
Siumut 38,2 35,8 45,2 42,8
Inuit Ataqatigiit 41,4 39,2 32,3 34,4
Demokraterne 8,9 10,2 7,9 6,2
Atassut 6,0 6,9 6,3 8,1
Partii Inuit 4,7 7,0 7,4 6,4
Kattusseqatigiit Partiiat 0,8 0,9 0,9 1,1
Fejlprocent
9,2 8,9 4,6
Antal svar

800

1.927 1.817  30.136

Grønlandske Facebook-brugere strømmer til Siumut

En stikprøve på næsten 2.000 vælgere er ganske mange. Ikke mindst i Grønland, hvor 40.000 indbyggere kan stemme til valget på tirsdag. Det er den grønlandske avis Sermitsiaq.AG, der har fået så mange svar i en meningsmåling på avisens Facebook-side.

Men partiet Siumut, der står til en stor fremgang, skal nok ikke glæde sig for tidligt, for stikprøven kan vise sig at ramme ret meget ved siden af. Ud over den almindelige statistiske usikkerhed er det nemlig langt fra sikkert, at de 1.927 deltagere i meningsmålingen er repræsentative for de grønlandske vælgere. Der kan for eksempel stilles følgende spørgsmål til en eventuel skævhed:

  • Er det kun stemmeberettigede, der har deltaget i afstemningen på Facebook?
  • Er profilen for de grønlandske Facebook-brugere skæv i forhold til partivalg?
  • Er der en skævhed i forhold til, hvem der klikker ind på Sermitsiaq.AG’s Facebook-side?
  • Er især partiet Siumut bare god til at mobilisere sine tilhængere i forbindelse med den slags afstemninger – måske ud fra den betragtning, at medvind kan give ny gejst og yderligere opbakning?

Vi ved det ikke. Men vi ved, at det på andre tidspunkter i historien er gået galt med en meningsmåling, hvor man ikke har sikret sig, at stikprøven var udtaget simpelt og tilfældigt og dermed var repræsentativ for hele befolkningen. Det klassiske eksempel er fra kort før det amerikanske præsidentvalg i 1936, hvor den republikanske guvernør Landon stod til at vinde klart, men alligevel blev Franklin D. Roosevelt genvalgt med en historisk stor valgsejr.

Stikprøven ved meningsmålingen viste sig at være endog meget skæv, fordi den blandt andet kun omfattede forholdsvis velhavende amerikanere med et telefonapparat i huset.

Forud for det seneste Folketingsvalg foretog ekstrabladet.dk en måling, som ramte helt ved siden af landsresultatet samme dag. Dagen efter måtte avisen da også indrømme, at 84.608 ekstrabladet.dk-læsere godt kan tage fejl, selv om der var tale om landets største meningsmåling.

I forbindelse med det grønlandske valg har KNR, “Grønlands Radio”, i dag offentliggjort sin egen undersøgelse foretaget som en sms-afstemning a la X-Factor. “1.817 unikke mobiltelefoner”, 4,5 pct. af alle stemmeberettigede, deltog, og deres svar viser et noget andet resultat end Facebook-afstemningen hos Sermitsiaq.AG og omtales som en “chokmåling”. I forbindelse med den kan der imidlertid sættes mindst lige så store spørgsmålstegn ved deltagernes repræsentativitet.

Til både Sermitsiaq.AG’s og KNR’s ære skal nævnes, at de begge anfører, at der ikke er tale om videnskabelige, repræsentative undersøgelser. Hvad grønlænderne stemmer, ved vi på tirsdag.

Usunde danskere viger uden om spørgeskemaer om kost og helbred

Uanset svarprocentens størrelse er det altid et godt spørgsmål, om de, der rent faktisk har svaret på en rundspørge, nu også er repræsentative for hele den gruppe, man har sat sig for at undersøge. Hvor varsom man skal være med at generalisere, bliver understreget af ny dansk forskning, der dokumenterer en afgørende forskel på de, der deltog i en stor undersøgelse af deres kost og livsstil, og de, der valgte ikke at være med.

Her mange år senere viser det sig nemlig, at dødeligheden blandt de, der ikke ønskede at indgå, er dobbelt så høj som hos dem, der valgte at være med i undersøgelsen.

Det handler om den store befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred”, som midt i 90’erne inviterede 160.725 danskere i alderen 50-64 år til at svare på en række spørgsmål om blandt andet deres kostvaner og livsstil. Af dem valgte 57.053 at svare, hvilket giver en svarprocent så lav som 35 procent. Dertil skal siges, at den lave svarprocent til dels kan forklares med de ret store krav til deltagerne om – ud over at besvare et spørgeskema – også at stille op til at få foretaget blod- og fedtvævsprøver samt levere urinprøve og afklippede tånegle.

Fordi man kender cpr-numrene på alle, man inviterede til at være med i undersøgelsen, har forskerne haft mulighed for at tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, og ud over, at kun halvt så mange af deltagerne i undersøgelsen er døde, har man fundet ud af, at dødsårsagen blandt ikke-deltagerne i vid udstrækning er relateret til alkohol og rygning. Det får forskerne til at konkludere, at personer, der ryger og drikker lidt for meget, nok ikke er så villige til at deltage i undersøgelser, der handler om ”Kost, kræft og helbred”. Alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogle væk.

For folk, der beskæftiger sig med at lave rundspørger, må disse nye erfaringer med systematisk frafald give yderligere anledning til grundigt at overveje, hvordan kan man tilrettelægge en rundspørge, så man får en høj svarprocent. Det kan blandt andet handle om præsentationen af temaet for rundspørgen og motiveringen af svarpersonerne. Samtidig skal man bestræbe sig på at gøre besvarelsen så overkommelig som mulig, så ”besværet” ikke bliver en undskyldning for ikke at give sit bidrag. Derudover kan det også komme på tale at gøre en ekstra indsats for indhente svar fra dem, der ikke deltager i første omgang, og sammenligne svarene fra disse svarpersoner med de øvrige svar for at få et fingerpeg om systematisk frafald.

Kræftens Bekæmpelse, som står bag ”Kost, kræft og helbred”, præsenterer de nye resultater – lad dig ikke forvirre af den newspeak-agtige overskrift på meddelelsen, klik her.

DR’s Orientering på P1 har interviewet en af forskerne bag undersøgelsen, klik her.

Andres drømme er vanskelige at forholde sig til

At spørge ind til holdninger er en disciplin, der i en rundspørge stiller store krav til neutralitet i spørgsmålsformulering og afbalancerede svarkategorier. Det bliver ikke lettere, hvis man vil have svarpersonerne til at tage stilling til andres holdning, for holdninger bygger jo som regel på en bund af forudsætninger og argumentation med – som regel – mange nuancer.

Tænketanken Cepos har gjort forsøget med en holdning, som sundhedsminister Astrid Krag har givet udtryk for. Eller rettere: En drøm, som Astrid Krag har delt med offentligheden, nemlig at det offentlige sundhedsvæsen skal have en kvalitet, så det private bliver overflødigt.

Astrid Krags drøm blev præsenteret i en overskrift i Dagens Medicin: ”Astrid Krag: Min drøm er et sundhedsvæsen uden privathospitaler”, hvilket er en lidt problematisk forenkling, men mindre kritisk, når synspunktet – som det er tilfældet – bliver nuanceret i artiklens brødtekst.

Værre er det, når den skarpvinklede overskrift, forfattet af redaktionen, bliver brugt som et spørgsmål til 1.000 svarpersoner, formuleret på denne måde:

“Astrid Krag har været ude at sige, at hun drømmer om et sundhedsvæsen uden privathospitaler. Deler du Astrid Krags drøm?”

Det er der så 66 pct. af svarpersonerne, der ikke gør. En andel, der sandsynligvis havde ændret sig, hvis mere konkrete forudsætninger for ministerens æteriske drømmemål var blevet præsenteret.

At helt små ændringer af spørgsmåls formulering kan føre til signifikant forskellige svarfordelinger, er blandt andet dokumenteret af Danmarks fremmeste surveyforsker, Henning Olsen, der har både har konstrueret og studeret en lang række såkaldte split sample-eksperimenter, hvor man prøver at lave små ændringer af spørgsmål, som bliver stillet til forskellige repræsentative stikprøver. I sin bog ”Fra spørgsmål til svar” beretter han, at eksperimenterne ”har bidraget til en voksende erkendelse af, hvor sensitive respondenter er over for, hvordan spørgsmål – det gælder ikke mindst holdningsspørgsmål – formuleres.

I tirsdags havde radioudgaven af DR’s Detektor et indslag om undersøgelsen fra Cepos (19 min. henne i udsendelsen), som også er refereret i denne artikel. Tilbage er blot at tilføje, at Cepos – ud over en mere nuanceret spørgsmålsformulering – også burde have undladt at nævne Astrid Krag, hvis man ville have en mere pålidelig måling. Når personer, som er kendt for synspunkter på en lang række områder, og som i dette tilfælde endda repræsenterer et bestemt politisk parti, er der en stor risiko for, at svarpersonerne ved deres stillingtagen forholder sig til helt andre af hendes eller hendes partis synspunkter.

Uklare spørgsmål giver uklare svar

Når spørgsmål i en rundspørge skal formuleres, ligger der en væsentlig opgave i at indsnævre den såkaldte ”betydningsvidde”, der kommer af, at mange ord kan forstås forskelligt. Når problemstillingen er kompleks, bliver denne udfordring tilsvarende større.
Det er der et glimrende eksempel på i dagens udgave af Børsen, hvor emnet er den omlægning af skattesystemet, som regeringen har stillet i udsigt.

Under overskriften ”Danskerne vil mere end en skatteomlægning” præsenterer dagbladet Børsen resultatet af en undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut. Avisen er selv lidt tilbageholdende med at overfortolke svaret på et lidt uklart spørgsmål, men det skinner tydeligt igennem, at der anes en opbakning fra 69 pct. af danskerne til egentligt skattelettelser.
En temmelig overraskende udvikling i danskernes holdning, når der på baggrund af andre undersøgelser tidligere er blevet konkluderet, at syv ud af ti danskere gerne vil betale en høj skat (også fra Børsen/Greens), og at ordentlig velfærd – i danskernes optik – er vigtigere end lav skat. Så sent som i april kunne man endda høre, at danskerne er meget villige til at betale mere i skat, hvis de øgede skatteindtægter går til velfærdsydelser som sundhedsvæsen og ældrepleje.

Omlægninger i skattesystemet er et komplekst emne, og man kan med rette stille kritiske spørgsmål til alle undersøgelser om holdningerne til det. Formuleringen i Børsens seneste undersøgelse sætter dog rekord i uklarhed:

”Regeringen vil sænke skatten på arbejde i en kommende reform. Mener du, at de alene skal finansieres ved nye stigninger i andre skatter eller bør man også lede efter penge uden for skattesystemet?”

De 1.108 svarpersoner, der indgår i den telefoniske rundspørge, har haft en række svarkategorier at vælge mellem, og 69 pct. svarer ”Uden for skattesystemet”, 16 pct. svarer ”Stigning i andre skatte og afgifter”, mens andre 16 pct. svarer ”Ved ikke/vil ikke svare”.

Det centrale spørgsmål er, hvad der menes med ”uden for skattesystemet”. Gælder det fx en ny beskatning af finansielle transaktioner, som er blevet nævnt i debatten? Gælder det en øget arveafgift, som også har været i spil? Eller handler det bare om, at ”den hårdtarbejdende skatteyder”, som politikerne kæmper om at appellere til, er blevet stillet en lettelse af beskatningen på sin arbejdsindkomst i udsigt og nødig ser den spist op af andre skatteforhøjelser?

Det er temmelig uklart. Og som man spørger, får man svar …

Charterturister vil rejse for efterlønspengene

Intet er så godt som resultaterne af en frisk, lille undersøgelse, når man vil understrege et budskab. Det har Star Tours dygtige kommunikator, salgsdirektør Stig Elling, selvfølgelig også fundet ud af. Forleden benyttede han det lille trick i en udtalelse til Jyllands-Posten.
Artiklen ”Ferie i stedet for efterløn” handlede om, at danskerne vil bruge efterlønsmidler på dyre ferier. Stig Elling omtaler en ”lynspørge-undersøgelse” med 600 svar og siger:
”Vores undersøgelse viser, at 30 pct. har valgt at få efterløns-kronerne ud nu, og heraf vil 60 pct. af dem bruge pengene på en rejse.”
600 svarpersoner er et pænt antal, som ikke ligger langt under, hvad de store institutter bruger i politiske meningsmålinger. Den statistiske usikkerhed vokser dog i takt med, at der laves beregninger på undergrupper. 30 pct. af 600 er 180 svarpersoner, der altså har valgt at få efterlønskronerne ud nu, og af dem vil 108 (=60 pct.) bruge pengene på en rejse.
Beregneren på dette site viser et usikkerhedsinterval omkring de 60 pct. på +/- 7,2 procentpoint, så man burde altså kunne konkludere, at et pænt flertal af dem, der har valgt at få efterlønskronerne nu, har tænkt sig at rejse for pengene.
Det problematiske er, at vi ikke ved, om de 180 svarpersoner er repræsentative for alle dem, der ønsker at få efterlønsmidlerne udbetalt blandt de mere end 2 mio. danskere, der betaler til ordningen. Sandsynligvis har vi fat i en gruppe, der adskiller sig afgørende på ét punkt: De er mere interesserede i ferierejser end gennemsnittet.
En opringning til Star Tour viser nemlig, at ”lynspørgeundersøgelsen” ikke er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, men i løbet af et døgn blandt de mennesker, der er kommet forbi en webrundspørge på Star Tours hjemmeside.
Det stod der bare ikke noget om i artiklen i Jyllands-Posten. Og det kommer vel ikke bag på ret mange, at et pænt flertal af dem, der er på jagt efter en charterrejse, og som har valgt at få efterlønsmidlerne udbetalt, kunne finde på at bruge disse penge til at rejse for?

For mange ældre går med ble

De fleste beboere på danske plejehjem går med ble, skrev Politiken sidste søndag i en artikel, hvor data var indhentet via en spørgeskemaundersøgelse til plejehjemsledere. Avisen skal have ros for at bruge det udmærkede rundspørge-værktøj til at sætte fokus på et væsentligt emne, som generelt ikke giver så mange prestige-point blandt journalister. Efter valgkampen er det faktisk også ganske befriende med en afbrydelse i den evindelige strøm af undersøgelser, der viser marginale udsving i meningstilkendegivelser fra ”et repræsentativt udsnit af den danske befolkning”.

En væsentlig detalje i Politikens undersøgelse, som avisen da også valgte at vinkle på i forsidehenvisningen, er plejehjemsledernes holdning: ”For mange ældre går med ble”. Nærlæsning viser, at den overskrift er baseret på, at 92,1 pct. af de plejehjemsledere, der har svaret på rundspørgen, tilkendegiver holdningen ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet: ”De ældre bør komme på toilettet og i mindre grad gå med ble”.

Man kan indvende, at udsagnet er tæt på at være farvet, så det er vanskeligt at være uenig i. På den anden side må man også gå ud fra, at svarpersonerne kender til de faktiske forhold i plejehjemsbranchen og derfor også de argumenter, der taler for, at ældre bør går med ble, fx problemer med inkontinens. Derfor kan man godt konkludere, at det har været med i overvejelserne hos svarpersonerne, inden de tilkendegav deres grad af enighed i spørgsmålet.

92,1 pct. er en overbevisende andel også selv om svarpersonerne ikke er repræsentative for alle plejehjemsledere. Og det er de faktisk ikke, skriver Politiken selv. I faktaboksen ved undersøgelsen er der nemlig denne ”varedeklaration”:

”Politiken Research har i en spørgeskemaundersøgelse fået svar fra 381 ledere af plejehjem og -boliger ud af i alt 886 mulige. Plejehjemsledere fra i alt 86 kommuner har deltaget. Rundspørgen, som ikke er statistisk repræsentativ, men udtrykker en tendens, er foretaget i perioden 24.2.-7.3.2011”.

Det er faktisk en deklaration, som mange andre medier kunne lære af. Avisen har fået svar fra under halvdelen (43 pct.) af de mulige svarpersoner. Det er en ret lille andel, og avisen har åbenbart ikke grundlag for at påstå, at de, der har svaret, er repræsentative for alle plejehjemsledere. Derfor nøjes man med at kalde resultatet af undersøgelsen for ”en tendens”.

Andre steder i formidlingen er der malet med en mere bred pensel på den måde, at man uden forbehold generaliserer til alle plejehjem i Danmark med ordene ”på halvdelene af plejehjemmene” og ”på hvert andet plejehjem”. Det vælger jeg i denne omgang at se mindre alvorligt på, når forbeholdet er nævnt i en forbilledlig deklaration. Og ”tendensen” i avisens undersøgelse er da både interessant, alvorlig og tankevækkende.

500 forskere undsiger deres rektor

Når 500 medarbejdere mener, at deres øverste chef bør forlade sin stilling, er det da ganske opsigtsvækkende. Derfor er der ingen tvivl om, at Berlingske havde en god historie, da avisen omtalte en rundspørge, der var sendt til videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet.

Allerede i det indledende afsnit begår Berlingske imidlertid den fejl at konkludere, at ”op mod hver anden videnskabelig medarbejder” ønsker rektors afgang, og straks derefter citere en kilde for, at ”godt halvdelen af medarbejderne ønsker, at den ledende figur skal gå af” – også bortset fra tvivl om betydningen af udtrykket ”godt” fra enten kildens eller journalistens side.

Ifølge Berlingske svarede nemlig 48,3 procent af svarpersonerne ”Ja” til spørgsmålet: ”Mener du, at Ralf Hemmingsen bør gå af efter Penkowa-sagen?”. Problemet er, at avisen har spurgt 5.500 videnskabelige medarbejdere, og kun 1.049 har valgt at svare. En svarprocent på 19 er meget lav, og det er nærliggende at antage, at mange af dem, der har undladt at svare, enten ikke har nogen mening om den fremsatte påstand eller måske ligefrem hælder til et ”Nej”, men i øvrigt ikke synes, at deres holdning til den komplekse sag om rektors rolle i Penkowa-sagen kan destilleres til et svar på et så unuanceret spørgsmål.

Fagbladet Journalisten bringer historien om, at Universitetsavisens redaktør er kommet under beskydning efter at have forsøgt at kopiere Berlingskes rundspørge, men med universitetets studerende og øvrige grupper af ansatte som svarpersoner. I Journalisten er Nils Mulvad og jeg blevet bedt om en vurdering af rundspørgernes lødighed. Nils har derudover lavet sin egen grundige gennemgang, som er værd at læse, hvis man vil klæde sig på til at undgå lignende fejl, eller hvis man blot ønsker at blive bedre rustet til at være en kritisk læser af rundspørgeresultater.

Links

Artiklen i Berlingske, 23. juni 2011

Journalisten: Ansvarsløs og skandaløs, 10. august 2011

Journalisten: Eksperter: Undersøgelsen er for tynd, 10. august 2011

Nils Mulvad: Dårlig rundspørge fra Berlingske i Penkowa-sagen, 10. august 2011

Københavnere bekymrer sig over forbruget af stoffer

”Mere end hver fjerde dansker er bekymret over en nær pårørendes narkotikamisbrug”, lød det i går i morgenradioavisen. ”Det var li’godt … mange,” tænkte jeg.

Et nærmere tjek viser, at de fleste udtryk i sætningen enten er usikre eller direkte fejlagtige:

”Mere end hver fjerde” – usikkert
Andelen henviser til, at der i en artikel af syv nordiske forskere er angivet, at 27 procent af de spurgte tilkendegiver, at de er bekymrede over brug af stoffer hos en person i omgangskredsen. Problemet er, at svarpersonerne fra et repræsentativt panel forinden er gjort opmærksom på, at emnet er stofmisbrug i omgangskredsen, og forskerne skriver selv, at det kan betyde, at de, der valgte at svare, er mere interesserede i emnet end gennemsnittet.

”dansker” – forkert
Andelen er fra de danske svar i en nordisk undersøgelse blandt indbyggerne i landenes hovedstæder. Svarpersonerne er altså fra København. Mon ikke man kan tillade sig at antage, at københavnerne kender lidt flere, der indtager stoffer, end indbyggerne i resten af landet?

”en nær pårørendes” – forkert
Udtrykket ”en person, du kender personligt” er anvendt i undersøgelsen, men forskerne har forinden over for svarpersonerne defineret udtrykket som ”en person, der er tæt på dig, en slægtning eller en ven, eller en person, du mindst kender navnet på og har talt med”. Det kan man vist ikke udelukkende kalde ”en nær pårørende”.

”narkotikamisbrug” – forkert
Spørgsmålet handler om ”brug af stoffer”, altså ikke nødvendigvis misbrug. Desuden er hash også narkotika, men de fleste danskere forbinder nok et lidt for stort forbrug af hash med noget helt andet end narkotikamisbrug, selv om førstnævnte kan være nok så bekymrende.

Som næsten altid ved den type historier var Radioavisens indslag inspireret af et af de trykte medier, nemlig en artikel i MetroXpress, hvor skærpelsen – og dermed fejlene – især fremgår af rubrik og underrubrik.

Til slut et lille hjertesuk: Forskere sørger selvfølgelig for den nødvendige rygdækning i deres videnskabelige artikler, men når forbeholdene er gemt godt af vejen, er det altså lidt af en gratis omgang. På hjemmesiden for norske ”Statens institutt for rusmiddelforskning” (SIRUS) står der for eksempel ikke noget om risikoen for, at det især er berørte, der har valgt at svare på undersøgelsen. Og ifølge nyhedsjournalisten på MetroXpress var det den pressemeddelelse, der vækkede hans interesse.

Kære forskere: I skal ikke regne med, at den travle nyhedsjournalist får læst hele den videnskabelige artikel (i dette tilfælde 15 sider på engelsk), så sørg for at få forbeholdene trukket frem i forgrunden. Når mediemøllen kværner, er der stor sandsynlighed for, at nuancerne forsvinder, hvis I ikke tager jeres del af ansvaret for at få dem med.

Overskriften på dette indlæg er mit forsøg på en rubrik, der i højere grad er i overensstemmelse med det videnskabelige grundlag, men som – indrømmet – ikke i samme grad ville vække min opmærksomhed og være årsag til, at jeg fik morgenkaffen galt i halsen.

Thulesen Dahl kan sove roligt

Politiken præsenterer i dag endnu en Megafon-måling, hvor selv det største udsving, nemlig Venstres fremgang på 1,6 procentpoint, ligger inden for den statistiske usikkerhed. Med andre ord: Der er ikke nogen signifikante forskelle i forhold til målingen for en måned siden.

Den trykte avis konstaterer i overskriften, at der er ”Stilstand mellem blokkene”. En af tre kommentatorer, valgforsker Rune Stubager, siger i en kommentar, at ”Blokken er måske gået to mandater frem i forhold til sidste valg, men det er ikke statistisk sikkert”.

Det har han helt ret i.

Avisens dækning følger alligevel det forudsigelige spor:

  1. En meningsmåling viser meget små udsving. Ingen af disse udsving er statistisk holdbare, men mon ikke den politiske ordfører for det parti, der er gået mest frem, vil være rigtig glad for at få lov til at kommentere den?
  2. Jo, Venstres Ellen Trane Nørby vil da gerne i medierne med en begejstret kommentar til den tilsyneladende positive udvikling for hendes parti. Samtidig får målingens ”vinder” jo også lige indføjet en kommentar om ”den faldende arbejdsløshed og det skrumpende underskud i statskassen som positive resultater, som Danmark har blandt andet hendes parti at takke for”, og hvorfor skulle man dog gå glip af den mulighed for en politisk markering?
  3. Mon så ikke også, at en repræsentant for det parti, der tilsyneladende er gået mest tilbage, vil sige nogle ord om, at så lille en tilbagegang tillægger de da ikke nogen betydning?
  4. Jo, sørme om ikke Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, er citeret for disse ord: ”Udsving af den her størrelse tillægger vi ikke den store betydning”, og han vil i øvrigt ikke ligge søvnløs i nat på grund af det her.

Det har han absolut heller ikke nogen grund til på baggrund af denne måling. Spørgsmålet er, om målingen og især behandlingen af den får andre til at ligge vågen i bar ærgrelse over journalistikkens elendighed?

Superhelten Pytmand

Eller måske skal vi bare resignere og sige som Oliver Zahle (Superhelten Pytmand): Pyt med det. For når Bermuda-trekanten af institutter, kommentatorer og politikere først får en lejlighed til at føre sig frem, så forsvinder fornuften ned i det sorte hul. Og det er der åbenbart ikke noget at gøre ved …

Links
Præsentationen af målingen på politiken.dk
Seneste måling hos Megafon
Tjek selv tallene på vores beregner.

Herunder er et screendump af beregneren, hvor tallene for Venstres andel af stemmerne i de to seneste målinger er indtastet.