Tag Archive for 'ledende spørgsmål'

Danskernes holdning til retsforbeholdet – et svært spørgsmål?

”Måling: Dødt løb mellem ja og nej inden folkeafstemning”. ”Dyk til ja-siden i kamp om retsforbehold”. ”Måling: Flertal vil stemme ja ved folkeafstemning”.

Det svirrer i luften. Medierne kappes om at tage temperaturen på den kommende folkeafstemning. Men hvordan måler man danskernes holdning? Hvordan stiller man bedst dette – skulle man mene – ret enkle spørgsmål?

dødt løb billede

Det er der langt fra enighed om. Grundlæggende har man to helt væsensforskellige muligheder:

1) Man kan forsøge at bibringe svarpersoner en fælles (bedre) forståelse af problemstillingen og mulige konsekvenser af et ja henholdsvis nej, før man beder dem tage stilling. Det kan man gøre med en vejledende, introducerende tekst. Udfordringen er, at det er enormt svært at gøre balanceret – og at det hurtigt bliver langstrakt og langhåret.

2) Man kan stille spørgsmålet nøgternt og ”nøgent”. Dermed undgår man at påvirke svarpersonernes holdning med selve spørgsmålet. Til gengæld må man så forvente, at svarpersonerne forestiller sig ret forskellige konsekvenser og for manges vedkommende svarer ud fra en ret begrænset viden.

DR har i alle forårets målinger anvendt den første strategi med denne spørgsmålsformulering:

”Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark selv kan vælge, hvilke europæiske samarbejder man vil deltage i, og hvilke man ønsker at stå uden for på det retslige område. Det vil eksempelvis betyde, at Danmark kan vælge at deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, men at stå uden for de fælles beslutninger omkring eksempelvis udlændingepolitikken. Støtter du en sådan ændring af retsforbeholdet?”

Formuleringen er – med rette – blevet beskyldt for at være ledende og favorisere et ”ja”. Man nævner, at et flertal i Folketinget ønsker ændringen; Man beskriver fordelene og fleksibiliteten ved frit-valg uden at nævne suverænitetsafgivelse, flytning af beslutningsmagt og uden at nævne muligheden for parallelaftaler ved den eksisterende ordning; Og man spørger, om du ”støtter denne ændring” i stedet for at spørge, om ”du er for eller imod ændringen”.

DR har nu ændret strategi og lavet en ny spørgsmålsformulering:

”Den 3. december skal der være folkeafstemning om at ændre det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning. Hvad vil du stemme ved folkeafstemningen?”

Den nye formulering minder – overordnet set – om Børsens (som er fra januar måned): ”Hvad ville du stemme, hvis der var folkeafstemning om dansk deltagelse i den fælles rets- og udlændingepolitik i EU i morgen?”; om Altingets: ”Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?”; Og om TV2’s: ”Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 1) Jeg synes, at det eksisterende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. 2) Jeg synes, at retsforbeholdet skal bevares, som det er i dag”. Fælles for alle disse formuleringer er, at de IKKE beskriver fordele, ulemper og konsekvenser, og at de IKKE refererer til Folketingets eller partiernes holdninger.

Det betyder dog ikke, at spørgsmålene er ens eller kan forventes at give ”samme svar”. Langtfra. Djævelen ligger i detaljen. Børsens formulering nævner udlændingepolitikken, og netop spørgsmålet om udlændingepolitikken må forventes at trigge mange. Politiken har for nylig gennemført et interessant eksperiment for at undersøge netop denne problemstilling. De stillede spørgsmålet på to forskellige måder til repræsentative udsnit af den voksne danske befolkning. Den første formulering lød (min fremhævning):

”Den 3. december er der folkeafstemning. Her skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal overgive magt til EU på flere områder, der i dag er omfattet af det danske retsforbehold, herunder bl.a. dele af udlændingepolitikken. Vil du stemme ja eller nej?” (36% ja; 41% nej).

Den anden formulering lød (min fremhævning):

”Den 3. december er der folkeafstemning. Her skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal bevare sit retsforbehold i EU med en tilvalgsordning på udvalgte områder, herunder bl.a. deltagelse i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Vil du stemme ja eller nej?” (42% ja; 26% nej).

Andelene, som svarer ja/nej i Politikens eksperiment, bekræfter, hvad man kunne forvente, nemlig at framingen af spørgsmålet betyder alverden for de svar, man får.

TV2’s formulering adskiller sig fra de øvrige ved at bestå af udsagn, som man kan erklære sig enig i. Dermed bliver det ikke længere et spørgsmål om at sige ja eller nej. Det har den fordel, at man neutraliserer eventuelle ”enighedseffekter”, altså mulige effekter af at det kræver mindre stillingtagen og fremstår mere positivt at erklære sig enig og sige ja, end det modsatte.

Hvad kan vi så lære? Essensen er, at man skal være meget forsigtig med at flette fordele, ulemper og konsekvenser ind i denne type holdningsspørgsmål. Hold det kort og nøgternt, så du undgår at påvirke svarpersonen. Det giver også det mest realistiske og repræsentative øjebliksbillede af folkestemningen.

Nogle vil sikkert mene, at alle disse målinger er ligegyldige og uinteressante, men forskning viser, at vi ikke er upåvirkede af dem. Målingerne betyder noget – om vi kan lide det eller ej. Det samme gør formuleringer. Og i sidste ende er der én formulering, vi ikke kan undslå os: Den på stemmesedlen ..

Spørgeteknik – og lukning af Thomas B. Thriges Gade

Hen over sommeren har odenseanerne diskuteret den mulige lukning af Odenses centrale færdselsåre, Thomas B. Thriges Gade, heftigt.  Et flertal i Odense Byråd har foreslået lukningen – til det lokale erhvervslivs og Venstres fortrydelse. Lokale meningsmålinger foretaget blandt almindelige odenseanere og lokale erhvervsdrivende har været et input til denne diskussion og er blevet forsøgt brugt som politisk løftestang af modstandere af lukningen – som beskrevet af Fyens Stiftstidende i går, 27. august 2013:

Så langt, så godt. Det kan være helt legitimt at bruge lødige og troværdige meningsmålinger som led i en politisk diskussion. Men lad os kigge nærmere på et par af målingerne og den spørgeteknik, de anvender.

En af målingerne er foretaget af analysefirmaet M3 Research. Det har spurgt 500 beboere bosat i Odense Kommune om deres holdning til lukningen af gaden. Sådan lyder spørgsmålet:

Et flertal i Odense Byråd har foreslået en lukning af Thomas B. Thriges Gade. I hvilken grad går du ind for en lukning af Thomas B. Thriges Gade? I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I lille grad, Slet ikke, Ved ikke.

Er det ikke et helt tilforladeligt og afbalanceret spørgsmål at stille? Nej, det er det faktisk ikke. Det skyldes tre forhold:

  1. Man spørger: “I hvilken grad går du ind for en lukning …?” Man lægger dermed op til, at svarpersonen nok i en eller anden grad går ind for lukning.
  2. Man præsenterer spørgsmålet i en bestemt kontekst, nemlig: “Et flertal i Odense Byråd har foreslået en lukning”. Denne kontekst, som peger på lukning foreslået af byens politiske autoriteter, kan være med til at påvirke uafklarede odenseanere til at udtrykke en eller anden grad af enighed med byrødderne. Det faktum, at man nævner Odense Byråd i formuleringen, kan altså gøre den enkelte borgers stillingtagen til et spørgsmål, om man er for eller imod byrådet. Og det var jo ikke meningen.
  3. Man anvender et sæt svarmuligheder, som ikke er særligt velegnede til formålet. Hvad vil det sige at gå ind for noget i lille grad? Det er næsten en selvmodsigelse.

Man kunne i stedet have spurgt helt enkelt: “Er du tilhænger af at bevare eller lukke gaden?” Og så med 2-3 svarmuligheder uden gradbøjning (og “ved ikke” som udvej). Det ville gøre den efterfølgende fortolkning meget mere entydig.

Man kunne altså have grebet det hele noget mere enkelt – og balanceret – an. Og det er der faktisk nogen, som har gjort – tilbage i efteråret 2012. Hvilket analyseinstitut er der så tale om? Her kommer det morsomme: Det er såmænd en meningsmåling udarbejdet af gymnasieelever fra Sct. Knuds Gymnasium. De har stillet 380 odenseanere følgende spørgsmål:

Er du for eller imod lukningen af Thomas B. Thriges Gade? For, Imod, Både og, Ved ikke

De har i samme ombæring – og i lighed med M3 Research – stillet en lang række uddybende og supplerende spørgsmål, som de fint linker til fra deres netavis. Og så har de naturligvis vægtet svarene fra de 380 odenseanere på en række indsamlede baggrundsvariable for at sikre et mest muligt retvisende billede i forhold til den faktiske befolkningssammensætning i Odense Kommune. Hvis denne klasse sætter standarden for nutidens gymnasieelever, hvad angår metodisk forståelse og stringens (læs selv deres øvrige analyser på netavisen), så er jeg både tryg og imponeret.

Andres drømme er vanskelige at forholde sig til

At spørge ind til holdninger er en disciplin, der i en rundspørge stiller store krav til neutralitet i spørgsmålsformulering og afbalancerede svarkategorier. Det bliver ikke lettere, hvis man vil have svarpersonerne til at tage stilling til andres holdning, for holdninger bygger jo som regel på en bund af forudsætninger og argumentation med – som regel – mange nuancer.

Tænketanken Cepos har gjort forsøget med en holdning, som sundhedsminister Astrid Krag har givet udtryk for. Eller rettere: En drøm, som Astrid Krag har delt med offentligheden, nemlig at det offentlige sundhedsvæsen skal have en kvalitet, så det private bliver overflødigt.

Astrid Krags drøm blev præsenteret i en overskrift i Dagens Medicin: ”Astrid Krag: Min drøm er et sundhedsvæsen uden privathospitaler”, hvilket er en lidt problematisk forenkling, men mindre kritisk, når synspunktet – som det er tilfældet – bliver nuanceret i artiklens brødtekst.

Værre er det, når den skarpvinklede overskrift, forfattet af redaktionen, bliver brugt som et spørgsmål til 1.000 svarpersoner, formuleret på denne måde:

“Astrid Krag har været ude at sige, at hun drømmer om et sundhedsvæsen uden privathospitaler. Deler du Astrid Krags drøm?”

Det er der så 66 pct. af svarpersonerne, der ikke gør. En andel, der sandsynligvis havde ændret sig, hvis mere konkrete forudsætninger for ministerens æteriske drømmemål var blevet præsenteret.

At helt små ændringer af spørgsmåls formulering kan føre til signifikant forskellige svarfordelinger, er blandt andet dokumenteret af Danmarks fremmeste surveyforsker, Henning Olsen, der har både har konstrueret og studeret en lang række såkaldte split sample-eksperimenter, hvor man prøver at lave små ændringer af spørgsmål, som bliver stillet til forskellige repræsentative stikprøver. I sin bog ”Fra spørgsmål til svar” beretter han, at eksperimenterne ”har bidraget til en voksende erkendelse af, hvor sensitive respondenter er over for, hvordan spørgsmål – det gælder ikke mindst holdningsspørgsmål – formuleres.

I tirsdags havde radioudgaven af DR’s Detektor et indslag om undersøgelsen fra Cepos (19 min. henne i udsendelsen), som også er refereret i denne artikel. Tilbage er blot at tilføje, at Cepos – ud over en mere nuanceret spørgsmålsformulering – også burde have undladt at nævne Astrid Krag, hvis man ville have en mere pålidelig måling. Når personer, som er kendt for synspunkter på en lang række områder, og som i dette tilfælde endda repræsenterer et bestemt politisk parti, er der en stor risiko for, at svarpersonerne ved deres stillingtagen forholder sig til helt andre af hendes eller hendes partis synspunkter.

Ledende spørgsmål hos Sex & Samfund

P1s Detektor havde forleden generalsekretær for Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen, i studiet og svare på kritik af en undersøgelse, foreningen havde lavet i forbindelse med Uge Sex 2012-kampagnen.

Sex & Samfund havde spurgt 605 folkeskolelærere, om de oplever faste kønsrollemønstre blandt deres elever, og konkluderede på baggrund af svarene, at næsten hver anden af dem (47,8 procent) har oplevet meget fastlåste opfattelser blandt deres elever af, hvad drenge og piger kan og bør.

Undersøgelsen og formidlingen af samme er et fint (negativt) studie i kunsten at formulere gode spørgsmål og vinkle sobert på svarene. Her følger en gennemgang.

Man formulerede hovedspørgsmålet på denne måde:

Oplever du – eller har du oplevet – meget faste opfattelser blandt dine elever af, hvad man kan og bør som henholdsvis dreng og pige? (for eksempel hvordan man skal opføre sig, hvilke fritidsaktiviteter man kan gå til, hvilket tøj man kan/skal have på, hvor mange man må kysse etc.)

 Spørgsmålet rummer adskillige spørgetekniske problemer, som til sammen gør svarene ubrugelige at konkludere på.

1) Oplever du – eller har du oplevet: Med formuleringen eller har du oplevet ved man ikke, om lærerne svarer ud fra deres aktuelle oplevelser eller noget, de engang har oplevet. Det bliver dermed umuligt at konkludere noget aktuelt ud fra svarene. Der mangler en tidsafgrænsning på spørgsmålet.

2) Blandt dine elever: Der mangler en styrkemarkør. Hvad betyder blandt dine elever? Ganske få elever? Halvdelen af eleverne? Flertallet af eleverne?

3) Som henholdsvis dreng og pige: Man slår kønnene sammen, hvor man med fordel kunne have bedt lærerne svare for henholdsvis drenge og piger. Hvem ved på forhånd, om de samme mønstre gør sig gældende på tværs af køn?

4) (for eksempel hvordan man skal opføre sig, hvilke fritidsaktiviteter man kan gå til, hvilket tøj man kan/skal have på, hvor mange man må kysse etc.): Man forsøger med disse eksempler at give lærerne en fælles referenceramme, når de skal svare. I praksis virker det mod hensigten. Hvis man blot oplever problemer på ét af de nævnte områder, skal man i princippet svare ja, men i så fald svarer folk ja på baggrund af vidt forskellige oplevelser.

Som spørgsmålet er stillet, er det voldsomt ledende i retning af at få lærerne til at svare, at de oplever faste mønstre. Man skal blot på et eller andet tidspunkt i et eller andet omfang have oplevet meget faste opfattelser på ét af de nævnte områder… og hvem har ikke det? Set i det lys, er det faktisk overraskende, at blot 48 procent af lærerne svarer ja. Det ligger lige for at vinkle på, at så lav en andel tilsyneladende oplever faste holdninger. I stedet gør Sex & Samfund det modsatte. Vinkler på, at næsten hver anden lærer har oplevet faste holdninger blandt eleverne. Den vinkel havde vist skrevet sig selv på forhånd.

Men hvordan skulle man have stillet spørgsmålet? Svaret er, at man skal lade være med at stille den slags komprimerede, sammenfattende spørgsmål, hvor det hele skal med på én gang. Fremgangsmåden er grundlæggende forkert. I stedet skal man – som Sex & Samfund også er på sporet af – stille åbne, enkle og konkrete spørgsmål a la:

Tag stilling til hvert af de nævnte eksempler på “faste opfattelser” og angiv, om du oplever dem blandt dine elever i din dagligdag som lærer:

  • Drenge går til fodbold
  • Piger går ikke til fodbold
  • Drenge leger med biler, krig og lignende
  • Piger har langt hår
  • osv.

Læreren skal altså tage stilling til en række konkrete eksempler på (stereotype) opfattelser. I tilfælde af, at læreren svarer ja, kan man efterfølgende bede læreren vurdere styrken/udbredelsen af den pågældende opfattelse og vurdere, om opfattelsen er kønsspecifik. Man kan eventuelt også bede læreren tage stilling til, om han/hun oplever opfattelserne som et problem for eleverne.

På baggrund af svarene på disse enkle og konkrete spørgsmål, kan man lave sin sammenfatning og – med belæg – konkludere

  1. om lærerne oplever meget faste opfattelser blandt eleverne i deres dagligdag som lærere
  2. om opfattelserne er udbredte blandt eleverne
  3. om opfattelserne er kønsspecifikke
  4. om lærerne oplever det som et problem for eleverne

Det ville ikke bare være mere retvisende, men også langt mere interessant.

Ledende spørgsmål og bondefup med Galluptal

Som man spørger, får man svar. Det er en gammel kendt sandhed, som også gælder spørgeskemaundersøgelser.

Forleden blev jeg præsenteret for en undersøgelse, som Gallup havde lavet for JKL Group på vegne af foreningen Bæredygtigt Landbrug.

Undersøgelsen var et studie i ledende spørgsmåls- og svarformuleringer. Et lille udpluk:

Skal politikerne, når de lovgiver, lægge vægt på

At minimere administrativt bøvl?

At miljøet beskyttes uanset hvad det koster?

Er du enig eller uenig i følgende udsagn:

Der er en grænse for, hvor langt de danske politikere kan gå i forhold til at lægge særregler og afgifter over på dansk landbrug?

 Hvem er ikke imod bøvl, hvem vil beskytte miljøet uanset prisen, og hvem mener, at man kan pålægge noget erhverv i dette land ubegrænsede særregler og afgifter?

Hvis formålet med undersøgelsen er at blive klogere på danskernes holdning til landbruget, så er spørgsmålene forkert stillet.

Journalist Kjeld Hansen stiller skarpt på undersøgelsen og dens kontekst i en dugfrisk artikel: Bondefup med Gallup-tal publiceret på Åbenhedstingets hjemmeside. Læs selv og vurder undersøgelsens troværdighed.

Forførende sprog og ledende spørgsmål

Hans røv har den vildeste luksus! Manden, hvis bagdel man – et ganske kort øjeblik – kunne ønske sig at bytte med, er Tårnbys kommunaldirektør, Klavs Gross, og rubrikken stammer fra Ekstra Bladets aktuelle undersøgelse af kommunernes indkøb af designmøbler og kunst. Klavs Gross har fået ny kontorstol, og den er lækker – og dyr.

Lad os nu lave et tankeeksperiment: Vi vil spørge læseren om rimeligheden af kommunens indkøb og bruge Ekstra Bladets formuleringer og udtryk fra deres dækning. Det kunne lyde sådan her:

Er det i orden, at Tårnby kommune går shop-amok, fyrer 1,2 mio. kroner af på kunst og køber en møgdyr trone til Tårnbys kommunaldirektør samtidig med, at han og andre luksusborgmestre tigger staten om flere skattekroner?

Samme spørgsmål kan stilles en anelse mindre ledende:

Er det i orden, at Tårnby kommune bruger 1,2 mio. kroner på kunst og køber dyre, men præsentable kontormøbler til kommunaldirektøren og samtidig søger regeringens støttepulje om tilskud til kommunen?

Indrømmet. Det er knap så farverig læsning. Eksemplet er tænkt, men problemstillingen er allestedsnærværende: Man kan aldrig blive opmærksom nok på brugen af forførende sprog og farvede vendinger, når man formulerer sine spørgsmål.

Hvad mener du fx om disse eksempler, hvor man, ved at udskifte nogle få ord med andre med et lidt andet betydningsindhold, ændrer oplevelsen af spørgsmålet markant:

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til lavindkomstgrupper til fx tandlægebesøg?

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til fattige danskere til fx tandlægebesøg?

eller

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør øge det offentlige forbrug

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør investere flere penge i øget velfærd

eller

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i aktion i Afghanistan?

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i krig i Afghanistan?

Det er ikke nødvendigvis let at afgøre, hvilken formulering der er mest “korrekt” eller “neutral” i de nævnte eksempler.

Derimod kan man normalt ret let rense sine spørgsmål for de værste eksempler på nysprog. Hvem kan fx være modstander af lømmelpakker, fair løsning og ghettoplaner? Og hvem kan være tilhænger af fjumreår, papirnussere, cafepenge og den voksende ældrebyrde? Eller rundkredspædagogik i folkeskolen? Eksemplerne er velkendte og har normalt ikke noget at gøre i en seriøs rundspørge.

Formulering og formidling af balancerede, objektive, neutrale spørgsmål er forbandet svært – hvis ikke umuligt. Det kræver opmærksomhed på valg af ord og udtryk, på spørgsmålets grammatiske form og på konteksten, som spørgsmålet præsenteres i.

Nogle vil mene, at alle spørgsmål nødvendigvis må være ledende – at det ligger i selve spørgsmålets natur. Men idealet må altid være ikke at påvirke svarpersonens holdning gennem spørgsmålet og måden, det præsenteres på.


Danskernes holdning til fedtafgift

Detektor på P1 har lavet en fremragende udsendelse om danskernes holdning til den såkaldte fedtafgift – en afgift på mættet fedt, som Folketinget vedtog d. 17. marts i år. Detektor undersøger i udsendelsen, hvordan det kan lade sig gøre, at danskerne i to samtidige meningsmålinger forholder sig vidt forskelligt til afgiften.

Afgiften har været voldsomt diskuteret. Erhvervslivet har protesteret mod afgiften, som vil fordyre chips, burgere og pomfritter, men også mere almindelige dagligvarer som fx ost og smør og måske flytte mere af danskernes forbrug syd for grænsen.

Men hvad mener danskerne egentlig om afgiften? To anerkendte meningsmålingsinstitutter, Epinion og Interresearch, har hver især spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, om de er for eller imod afgiften. Men spørgsmålet er af institutterne blevet præsenteret i vidt forskellige kontekster – baggrunden for og de mulige konsekvenser af afgiften er altså blevet præsenteret på to vidt forskellige måder. Epinions kontekst handlede om folkesundhed og de problemer, en dårlig folkesundhed skaber i sundhedsvæsenet. Interresearchs kontekst handlede primært om afgiftens konsekvenser for prisen på dagligvarer, og at afgiften kan bruges til at finansiere skattelettelser.

Forskellen i svarene var tankevækkende: I Epinions undersøgelse var 58 procent enige eller meget enige i at indføre afgiften. I Interresearchs undersøgelse var knap 62 procent imod! Altså stik modsatte resultater.

Det helt grundlæggende problem ved undersøgelser som denne er, at man spørger danskerne om noget, som de færreste på forhånd har en klar og entydig holdning til. Dermed bliver rammen, som spørgsmålene præsenteres i, afgørende for, hvordan folk svarer. Og man kan derfor ikke konkludere, om danskerne som sådan er for eller imod afgiften, men kun, om de under helt bestemte forudsætninger (i en given spørgeramme eller kontekst) er for eller imod.

Undersøgelser, hvor svarpersonerne først etablerer en holdning i det øjeblik, problemstillingen præsenteres i røret eller i spørgeskemaet i en given kontekst, er et hyppigt forekommende problem og samtidig et problem, der ofte overses.

Jeg kan derfor varmt anbefale Detektors udsendelse.

Manipulerende spørgsmål

Jeg støder jævnligt på rundspørger, hvor nogle spørgsmål er formuleret på en måde, der i vid udstrækning får svarpersonerne til at afgive svar i overensstemmelse med afsenderens opfattelse. Et af de grovere eksempler er fra Landbrugsavisen i en webafstemning, der sluttede for et par dage siden.

Spørgsmålet, der blev præsenteret på avisens hjemmeside, handlede om miljøminister Karen Ellemanns beslutning om at udskyde visse EU-miljøregler – blandt andet begrænsningen af kvælstofudledningen fra landbruget – med den begrundelse, at indfasningen af disse regler sker noget langsommere i andre EU-lande. Hvis det – som i den oprindelige plan – skulle ske i Danmark senest i 2015, ville dansk landbrug stå dårligt i konkurrencen, fordi andre lande vil vente med den fulde indfasning af de såkaldte miljømål til 2027, lyder ministerens begrundelse.

Spørgsmålet lød: ”Er det nok, at Karen Ellemann vil udskyde halvdelen af miljømålene til 2027?
Spørgsmålet tager altså på ingen måde højde for, at der kan være svarpersoner, der mener, at Danmark bør gå foran i arbejdet for et bedre miljø, og som derfor er kritiske over for udskydelsen. Næ, enten støtter man miljøministerens tiltag, eller også mener man, at hun burde være gået endnu videre i sin imødekommelse af de mange landmænd, der har protesteret mod miljøplanerne.

I rundspørgesproget kaldes det, at svarmulighederne ikke er udtømmende. Ordet ”nok” betyder tilmed , at spørgsmålet ikke er neutralt og især udtrykker sympati med ét synspunkt i debatten om miljømålene.

På den baggrund kan man godt blive overrasket over svarfordelingen. Selv om den slags webafstemninger højest kan betragtes som underholdende indslag, fordi vi ikke aner, om svarpersonerne på nogen måde er repræsentative for noget som helst, så er det alligevel påfaldende, at næsten hver tredje stemme er en støtte til Karen Ellemanns begrænsede lempelse, når det nu handler om en hjemmeside, hvor det forventes, at næsten alle besøgende sympatiserer med de landmænd, der deltager i protestmøder mod miljøplanerne.

Mere interessant kunne det være at vide, om der rent faktisk findes landmænd og andre i branchen, der mener, at de oprindelige mål skulle have været fulgt, men det har de altså ikke haft mulighed for at tilkendegive, selv om de kiggede indenfor på Landbrugsavisens hjemmeside i afstemningsperioden.