Danskernes holdning til retsforbeholdet – et svært spørgsmål?

”Måling: Dødt løb mellem ja og nej inden folkeafstemning”. ”Dyk til ja-siden i kamp om retsforbehold”. ”Måling: Flertal vil stemme ja ved folkeafstemning”.

Det svirrer i luften. Medierne kappes om at tage temperaturen på den kommende folkeafstemning. Men hvordan måler man danskernes holdning? Hvordan stiller man bedst dette – skulle man mene – ret enkle spørgsmål?

dødt løb billede

Det er der langt fra enighed om. Grundlæggende har man to helt væsensforskellige muligheder:

1) Man kan forsøge at bibringe svarpersoner en fælles (bedre) forståelse af problemstillingen og mulige konsekvenser af et ja henholdsvis nej, før man beder dem tage stilling. Det kan man gøre med en vejledende, introducerende tekst. Udfordringen er, at det er enormt svært at gøre balanceret – og at det hurtigt bliver langstrakt og langhåret.

2) Man kan stille spørgsmålet nøgternt og ”nøgent”. Dermed undgår man at påvirke svarpersonernes holdning med selve spørgsmålet. Til gengæld må man så forvente, at svarpersonerne forestiller sig ret forskellige konsekvenser og for manges vedkommende svarer ud fra en ret begrænset viden.

DR har i alle forårets målinger anvendt den første strategi med denne spørgsmålsformulering:

”Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark selv kan vælge, hvilke europæiske samarbejder man vil deltage i, og hvilke man ønsker at stå uden for på det retslige område. Det vil eksempelvis betyde, at Danmark kan vælge at deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, men at stå uden for de fælles beslutninger omkring eksempelvis udlændingepolitikken. Støtter du en sådan ændring af retsforbeholdet?”

Formuleringen er – med rette – blevet beskyldt for at være ledende og favorisere et ”ja”. Man nævner, at et flertal i Folketinget ønsker ændringen; Man beskriver fordelene og fleksibiliteten ved frit-valg uden at nævne suverænitetsafgivelse, flytning af beslutningsmagt og uden at nævne muligheden for parallelaftaler ved den eksisterende ordning; Og man spørger, om du ”støtter denne ændring” i stedet for at spørge, om ”du er for eller imod ændringen”.

DR har nu ændret strategi og lavet en ny spørgsmålsformulering:

”Den 3. december skal der være folkeafstemning om at ændre det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning. Hvad vil du stemme ved folkeafstemningen?”

Den nye formulering minder – overordnet set – om Børsens (som er fra januar måned): ”Hvad ville du stemme, hvis der var folkeafstemning om dansk deltagelse i den fælles rets- og udlændingepolitik i EU i morgen?”; om Altingets: ”Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?”; Og om TV2’s: ”Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 1) Jeg synes, at det eksisterende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. 2) Jeg synes, at retsforbeholdet skal bevares, som det er i dag”. Fælles for alle disse formuleringer er, at de IKKE beskriver fordele, ulemper og konsekvenser, og at de IKKE refererer til Folketingets eller partiernes holdninger.

Det betyder dog ikke, at spørgsmålene er ens eller kan forventes at give ”samme svar”. Langtfra. Djævelen ligger i detaljen. Børsens formulering nævner udlændingepolitikken, og netop spørgsmålet om udlændingepolitikken må forventes at trigge mange. Politiken har for nylig gennemført et interessant eksperiment for at undersøge netop denne problemstilling. De stillede spørgsmålet på to forskellige måder til repræsentative udsnit af den voksne danske befolkning. Den første formulering lød (min fremhævning):

”Den 3. december er der folkeafstemning. Her skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal overgive magt til EU på flere områder, der i dag er omfattet af det danske retsforbehold, herunder bl.a. dele af udlændingepolitikken. Vil du stemme ja eller nej?” (36% ja; 41% nej).

Den anden formulering lød (min fremhævning):

”Den 3. december er der folkeafstemning. Her skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal bevare sit retsforbehold i EU med en tilvalgsordning på udvalgte områder, herunder bl.a. deltagelse i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Vil du stemme ja eller nej?” (42% ja; 26% nej).

Andelene, som svarer ja/nej i Politikens eksperiment, bekræfter, hvad man kunne forvente, nemlig at framingen af spørgsmålet betyder alverden for de svar, man får.

TV2’s formulering adskiller sig fra de øvrige ved at bestå af udsagn, som man kan erklære sig enig i. Dermed bliver det ikke længere et spørgsmål om at sige ja eller nej. Det har den fordel, at man neutraliserer eventuelle ”enighedseffekter”, altså mulige effekter af at det kræver mindre stillingtagen og fremstår mere positivt at erklære sig enig og sige ja, end det modsatte.

Hvad kan vi så lære? Essensen er, at man skal være meget forsigtig med at flette fordele, ulemper og konsekvenser ind i denne type holdningsspørgsmål. Hold det kort og nøgternt, så du undgår at påvirke svarpersonen. Det giver også det mest realistiske og repræsentative øjebliksbillede af folkestemningen.

Nogle vil sikkert mene, at alle disse målinger er ligegyldige og uinteressante, men forskning viser, at vi ikke er upåvirkede af dem. Målingerne betyder noget – om vi kan lide det eller ej. Det samme gør formuleringer. Og i sidste ende er der én formulering, vi ikke kan undslå os: Den på stemmesedlen ..


Leave a Reply