Forførende sprog og ledende spørgsmål

Hans røv har den vildeste luksus! Manden, hvis bagdel man – et ganske kort øjeblik – kunne ønske sig at bytte med, er Tårnbys kommunaldirektør, Klavs Gross, og rubrikken stammer fra Ekstra Bladets aktuelle undersøgelse af kommunernes indkøb af designmøbler og kunst. Klavs Gross har fået ny kontorstol, og den er lækker – og dyr.

Lad os nu lave et tankeeksperiment: Vi vil spørge læseren om rimeligheden af kommunens indkøb og bruge Ekstra Bladets formuleringer og udtryk fra deres dækning. Det kunne lyde sådan her:

Er det i orden, at Tårnby kommune går shop-amok, fyrer 1,2 mio. kroner af på kunst og køber en møgdyr trone til Tårnbys kommunaldirektør samtidig med, at han og andre luksusborgmestre tigger staten om flere skattekroner?

Samme spørgsmål kan stilles en anelse mindre ledende:

Er det i orden, at Tårnby kommune bruger 1,2 mio. kroner på kunst og køber dyre, men præsentable kontormøbler til kommunaldirektøren og samtidig søger regeringens støttepulje om tilskud til kommunen?

Indrømmet. Det er knap så farverig læsning. Eksemplet er tænkt, men problemstillingen er allestedsnærværende: Man kan aldrig blive opmærksom nok på brugen af forførende sprog og farvede vendinger, når man formulerer sine spørgsmål.

Hvad mener du fx om disse eksempler, hvor man, ved at udskifte nogle få ord med andre med et lidt andet betydningsindhold, ændrer oplevelsen af spørgsmålet markant:

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til lavindkomstgrupper til fx tandlægebesøg?

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til fattige danskere til fx tandlægebesøg?

eller

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør øge det offentlige forbrug

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør investere flere penge i øget velfærd

eller

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i aktion i Afghanistan?

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i krig i Afghanistan?

Det er ikke nødvendigvis let at afgøre, hvilken formulering der er mest “korrekt” eller “neutral” i de nævnte eksempler.

Derimod kan man normalt ret let rense sine spørgsmål for de værste eksempler på nysprog. Hvem kan fx være modstander af lømmelpakker, fair løsning og ghettoplaner? Og hvem kan være tilhænger af fjumreår, papirnussere, cafepenge og den voksende ældrebyrde? Eller rundkredspædagogik i folkeskolen? Eksemplerne er velkendte og har normalt ikke noget at gøre i en seriøs rundspørge.

Formulering og formidling af balancerede, objektive, neutrale spørgsmål er forbandet svært – hvis ikke umuligt. Det kræver opmærksomhed på valg af ord og udtryk, på spørgsmålets grammatiske form og på konteksten, som spørgsmålet præsenteres i.

Nogle vil mene, at alle spørgsmål nødvendigvis må være ledende – at det ligger i selve spørgsmålets natur. Men idealet må altid være ikke at påvirke svarpersonens holdning gennem spørgsmålet og måden, det præsenteres på.


1 thought on “Forførende sprog og ledende spørgsmål

  1. Så er vi jo tilbage ved gradbøjningen – hvid løgn, forbandet løgn og statistik

    Men det er jo desværre ikke nogen hemmelighed at der nogen gange bruges flere kræfter på at finde den formulering der kan svine modstanden, frem for at finde den rigtige løsning.

    Derved har debatten oftere tendens af skyttegravskrig end demokratisk proces

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.