Undersøgelse forvrænger ældres tilfredshed

Altinget kritiserer i denne uge den netop offentliggjorte tilfredshedsundersøgelse blandt ældre, der modtager praktisk hjælp eller personlig pleje.

Undersøgelsen viser, at

  • 87 procent af de ældre er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp
  • 91 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for KL og Social- og Integrationsministeriet. Den bygger på svar fra i alt 1401 modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje.

Blandt kritikerne af undersøgelsen er direktør i Danske Patienter, Morten Freil, medieforsker Preben Sepstrup og undertegnede.

Der peges på tre grundlæggende problemer ved undersøgelsen:

1) Ældre har en tendens til at svare i sympati med personalet. Det er jo ikke “deres skyld”.

2) Der svares udelukkende via tilfredshedsskalaer (meget utilfreds – meget tilfreds). Når man udelukkende anvender skalasvar og ikke i tillæg giver mulighed for, at man kan uddybe og adressere sin kritik via åbne svar, afholder det nogle fra at udtrykke kritik.

3) Kategorierne “tilfreds “og “meget tilfreds” lægges sammen i fortolkningen og formidlingen af undersøgelsens resultater. Dermed forsvinder den moderate kritik, der kan ligge i at svare “tilfreds”.

Alle tre problemstillinger er dokumenteret gennem forskning i tilfredshedsundersøgelser, bl.a. i forskningsartiklen Er otte ud af ti patienter tilfredse? (Nordisk Sygeplejeforskning, 2011).

Problemerne betyder ikke, at undersøgelsen er uden værdi. Men det betyder, at man skal være meget forsigtig med at konkludere, at næsten alle er tilfredse med den hjælp, de får. Og hvis undersøgelsen skal bruges til at ændre og eventuelt forbedre hjemmehjælpen, er der behov for at supplere med kvalitative undersøgelser.

En tanke om "Undersøgelse forvrænger ældres tilfredshed"

  1. Pingback: Er "godt" godt nok? Nuancerne kan blive væk i en rundspørge. En ny undersøgelse viser – eller gør den?

Der er lukket for kommentarer.