Journalister generaliserer for hurtigt

“Flere piger elsker at game i fritiden”. “Børn er bange for at fejle i skolen”. “Kvinder frygter indbrud om natten”. Kan du få øje på fællesnævneren?

Journalister er (for) hurtige til at generalisere på baggrund af undersøgelser, viser ny forskning. Det kan føre til urigtige påstande.

Bladrer du igennem en avis, kan du næsten være 100 procent sikker på at møde ordene ’Ny undersøgelse viser, at …’ eller en ’En rundspørge peger på …’. Det viser min egen nye undersøgelse af ti tilfældigt valgte dages indhold i landsdækkende danske dagblade.

På de ti dage møder læserne cirka 200 unikke artikler, som alle bruger en undersøgelse, rapport eller meningsmåling som belæg for påstande. Den helt centrale metode, der anvendes, er spørgeskemaundersøgelser. 120 gange præsenteres vi for en spørgeskemaundersøgelse. Og hvad kan vi så bruge dem til? Journalisterne bruger dem til at generalisere.

Det har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse i sin fulde længde i MediaJournal. Det er også bragt i Politiken d. 23. februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *