Har hver fjerde ung været til lægen med stress?

Forleden kunne man i flere danske medier læse, at mere end hver fjerde ung har opsøgt læge eller været sygemeldt på grund af stress. Et skræmmende “resultat”, som hurtigt affødte kommentarer fra flere folketingspolitikere om behov for politisk handling. Og ja, der kan godt være brug for politisk handling. Men grundlaget for politisk handling skal være solidt og velunderbygget. Var det tilfældet her?

Baggrunden var en ny rapport fra Ungetrivselsrådet, som har indsamlet svar fra 1870 unge i alderen 15-30 år. Umiddelbart lyder det jo ret solidt. Så hvad er problemet egentlig? Repræsentativitet. Eller rettere: Mangel på samme.

De 1870 indsamlede svar er ikke repræsentative for den danske ungdom. Der er nemlig en markant overvægt i undersøgelsen af unge kvinder, unge fra Hovedstaden og Syddanmark og unge på ungdomsuddannelser. Konsekvensen af skævheden er, at undersøgelsen risikerer at give et fortegnet billede af “unge med stress”. Flere medier opdagede heldigvis problemet og har skrevet om det, fx TjekDet.

Okay, så undersøgelsen er ikke repræsentativ. Derfor kan den vel godt påpege eksistensen af et problem? Ja. Bare ikke på nogen måde præcist. Det skylder man at fortælle læseren. Og tage konsekvensen af. Ved ikke at generalisere. Og ved ikke at foregive, at man kan sige noget præcist om problemets omfang. Ansvaret ligger hos journalisten.

Men ligger ansvaret da ikke også hos andre? Jo, Ungetrivselsrådet kunne godt skrive (lidt) tydeligere i deres pressemeddelelse, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Og politikere kunne godt lave et minimum af research, før de tweeter om behov for politisk handling. Men vi ved godt, at det ikke altid sker. Vi kommenterer og deler, før vi tjekker. Så meget desto større er behovet for, at journalisten forholder sig kildekritisk.

Fra metodehjørnet: Hvad så med den statistiske usikkerhed, tænker du måske? Har jeg glemt den? Det er vel netop til sådan en undersøgelse, at man kan bruge usikkerhedsberegnerne her på dette site? Nej! Beregnerne må kun bruges til resultater fra undersøgelser, som er repræsentative. Man beregner kun statistisk usikkerhed på repræsentative undersøgelser. Så det er slet ikke aktuelt med Ungetrivselsrådets undersøgelse. Også derfor er det afgørende, at journalister er i stand til at afgøre, om en undersøgelse er repræsentativ eller ej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *