Hvad sker der med de meningsmålinger?

Så skete det igen. To samtidige meningsmålinger, der peger i hver sin retning. Gallup kom torsdag ud med en måling, der viste et overraskende svagt rødt flertal på 50,6 procent af stemmerne. Men senere samme dag kom Epinion så med en lige så dugfrisk måling, som viste et markant og øget rødt flertal på 55,5 procent af stemmerne.

Politiken konstaterede herefter, at meningsmålingerne er hamrende uenige, men lod det blive ved konstateringen. Berlingske Tidende gik videre og forsøgte at forklare, hvordan det kan lade sig gøre og hvad, der er op og ned. Jeg giver selv en forklaring i Berlingskes artikel.

Vi har det seneste års tid set flere af den slags – for mange mennesker overraskende – sammenfald af modstridende meningsmålinger, bl.a. efter Lars Løkke Rasmussens lancering af efterlønsreformen, som i en enkelt måling resulterede i en – tilsyneladende – voldsom borgerlig fremgang. Men er det nu så overraskende endda?

I de konkrete målinger, hvor de to blokke ligger tæt omkring 50 procent, er den statistiske usikkerhed ca. +- 3 procentpoint med 95 procents sikkerhed. Målingen, som viser ca. 51 procent til rød blok, indikerer altså, at befolkningens tilslutning til rød blok ligger mellem 48 og 54 procent. Men altså “kun” med 95 procents sikkerhed. Ca. hver 20. måling (de sidste 5 procent) vil give en forkert indikation af befolkningens tilslutning. Man vil med andre ord ca. hver 20. gang ramme mere skævt end +- 3 procentpoint med sin stikprøve. Og det endda under forudsætning af, at stikprøven er udtrukket korrekt, og at ingen andre faktorer spiller ind. Men det gør de.

Der er nemlig altid risiko for systematiske fejl, når man spørger levende mennesker. Eksemplerne er legio: Folk er i tvivl om, hvad de vil stemme, og hvor hårdt skal man så presse dem for et svar? Folk husker forkert, når de skal svare på, hvad de stemte ved seneste folketingsvalg. Folk svarer uærligt. Folk ønsker ikke at deltage eller kan ikke træffes med lav svarprocent som konsekvens. Osv. Osv. Med alle disse potentielle fejlkilder skulle man måske forvente, at institutterne ramte meget mere forbi, end tilfældet faktisk er. Meningsmålingsinstitutterne er imidlertid ret skrappe til at korrigere for potentielle fejl og “kvalitetssikre” deres stikprøver. Kvoter, stratificering, vægtning og miksede indsamlingsmetoder indgår i deres værktøjskasser.

Tilbage står dog, at modstridende og misvisende undersøgelser er umulige helt at undgå, og der er al mulig grund til at mejsle den kendsgerning fast i læserens bevidsthed. Man skal ikke tage enkeltmålinger FOR alvorligt.

Heldigvis er flere medier begyndt at gribe i egen barm og forholde sig kritisk til brugen af meningsmålinger som sandhedsvidne. Men som regel for en meget kort bemærkning. Det ville klæde medierne at indføre en fast varedeklaration på den slags undersøgelser og formidle resultaterne med de nødvendige forbehold.

Meningsmålinger i selvsving

Radikale henter vælgere til rød blok“, viser ny Gallup-måling. Og “Afstanden mellem rød blok og blå blok bliver mindre“, viser ny Megafon-måling.

Vi oversvømmes i disse dage af meningsmålinger, og politikere, kommentatorer og valgforskere udlægger beredvilligt dagens marginale bevægelser. Ikke underligt, i en periode med udsigt til valg. Heller ikke underligt, at mange efterhånden har det siddende langt oppe i halsen.

Den seneste uge har budt på intet mindre end 6 dugfriske målinger:

(klik på tabellen for at se den i fuld størrelse)

Partierne svinger i målingerne omkring 1-3 procentpoint med de største udsving hos de største partier. Helt som forventet og alt sammen inden for den statistiske usikkerhed. Det eneste overraskende er, at Greens i deres måling har Liberal Alliance til blot at få 2,7 procent af stemmerne. Det ligner en forbier fra Greens – og ikke et udtryk for en faktisk vælgerbevægelse. Ja, indimellem skyder institutterne faktisk helt forbi i deres målinger. Ikke ofte, men det sker.

Målingerne giver alt i alt et udmærket fingerpeg om den aktuelle opbakning blandt vælgerne, og vi kan følge partiernes bevægelser over tid. Men om de Radikale står til 6 eller 7 procent, om SF står til 12, 13 eller 14 procent, og om Venstre står til 22, 23 eller 24 procent af stemmerne – det ved vi ikke. Valgforskerne ved det ikke. Politikerne ved det heller ikke. Til gengæld kan man se, at der ikke er noget i målingerne, som tyder på et vælgerskred.

Så der er faktisk ingen fornuftig grund til at spekulere for meget over de ganske små udsving i tallene. Men det gør man. De Radikales Morten Østergaard glæder sig over det tydelige skulderklap fra vælgerne. Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, glæder sig over ugens fremgang. Mens Venstre og SF tilsyneladende ikke har været friske på en kommentar til ugens “nedtur”.

Og vi andre kan blot konstatere, at der er gået selvsving i meningsmålingerne.

Thulesen Dahl kan sove roligt

Politiken præsenterer i dag endnu en Megafon-måling, hvor selv det største udsving, nemlig Venstres fremgang på 1,6 procentpoint, ligger inden for den statistiske usikkerhed. Med andre ord: Der er ikke nogen signifikante forskelle i forhold til målingen for en måned siden.

Den trykte avis konstaterer i overskriften, at der er ”Stilstand mellem blokkene”. En af tre kommentatorer, valgforsker Rune Stubager, siger i en kommentar, at ”Blokken er måske gået to mandater frem i forhold til sidste valg, men det er ikke statistisk sikkert”.

Det har han helt ret i.

Avisens dækning følger alligevel det forudsigelige spor:

  1. En meningsmåling viser meget små udsving. Ingen af disse udsving er statistisk holdbare, men mon ikke den politiske ordfører for det parti, der er gået mest frem, vil være rigtig glad for at få lov til at kommentere den?
  2. Jo, Venstres Ellen Trane Nørby vil da gerne i medierne med en begejstret kommentar til den tilsyneladende positive udvikling for hendes parti. Samtidig får målingens ”vinder” jo også lige indføjet en kommentar om ”den faldende arbejdsløshed og det skrumpende underskud i statskassen som positive resultater, som Danmark har blandt andet hendes parti at takke for”, og hvorfor skulle man dog gå glip af den mulighed for en politisk markering?
  3. Mon så ikke også, at en repræsentant for det parti, der tilsyneladende er gået mest tilbage, vil sige nogle ord om, at så lille en tilbagegang tillægger de da ikke nogen betydning?
  4. Jo, sørme om ikke Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, er citeret for disse ord: ”Udsving af den her størrelse tillægger vi ikke den store betydning”, og han vil i øvrigt ikke ligge søvnløs i nat på grund af det her.

Det har han absolut heller ikke nogen grund til på baggrund af denne måling. Spørgsmålet er, om målingen og især behandlingen af den får andre til at ligge vågen i bar ærgrelse over journalistikkens elendighed?

Eller måske skal vi bare resignere og sige som Oliver Zahle (Superhelten Pytmand): Pyt med det. For når Bermuda-trekanten af institutter, kommentatorer og politikere først får en lejlighed til at føre sig frem, så forsvinder fornuften ned i det sorte hul. Og det er der åbenbart ikke noget at gøre ved …

Links
Præsentationen af målingen på politiken.dk
Seneste måling hos Megafon
Tjek selv tallene på vores beregner.

Herunder er et screendump af beregneren, hvor tallene for Venstres andel af stemmerne i de to seneste målinger er indtastet.

Meningsmålinger med mening

Så har Berlingske lanceret et nyt stærkt værktøj i bestræbelserne på at opnå mere præcise meningsmålinger: Berlingske Barometer.

I princippet er opskriften på barometret ret enkel: Man tager den seneste måneds meningsmålinger fra en række udvalgte institutter og lægger dem sammen. På den måde opnår man en stikprøve, som er mange gange større end de sædvanlige 1000 personer. Samtidig vægter man målingerne, så de nyeste tæller betydeligt mere end de ældste. Det er væsentligt, for forskelle i nye og ”gamle” målinger kan dække over faktiske holdningsskred over perioden.

Vi får som læsere ikke den præcise opskrift på, hvordan målingerne vægtes. Det er ærgerligt og selvfølgelig en svaghed – vi vil jo gerne se Berlingske i kortene.

Men det ser lovende ud. Tidligere har Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, demonstreret, hvordan en lignende metode kunne slå samtlige individuelle målinger på præcision.

Samtidig tager Berlingske Barometer klart og tydeligt afstand fra at drage konklusioner på forskelle, som ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Alt i alt et godt og tiltrængt initiativ!