Usunde danskere viger uden om spørgeskemaer om kost og helbred

Uanset svarprocentens størrelse er det altid et godt spørgsmål, om de, der rent faktisk har svaret på en rundspørge, nu også er repræsentative for hele den gruppe, man har sat sig for at undersøge. Hvor varsom man skal være med at generalisere, bliver understreget af ny dansk forskning, der dokumenterer en afgørende forskel på de, der deltog i en stor undersøgelse af deres kost og livsstil, og de, der valgte ikke at være med.

Her mange år senere viser det sig nemlig, at dødeligheden blandt de, der ikke ønskede at indgå, er dobbelt så høj som hos dem, der valgte at være med i undersøgelsen.

Det handler om den store befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred”, som midt i 90’erne inviterede 160.725 danskere i alderen 50-64 år til at svare på en række spørgsmål om blandt andet deres kostvaner og livsstil. Af dem valgte 57.053 at svare, hvilket giver en svarprocent så lav som 35 procent. Dertil skal siges, at den lave svarprocent til dels kan forklares med de ret store krav til deltagerne om – ud over at besvare et spørgeskema – også at stille op til at få foretaget blod- og fedtvævsprøver samt levere urinprøve og afklippede tånegle.

Fordi man kender cpr-numrene på alle, man inviterede til at være med i undersøgelsen, har forskerne haft mulighed for at tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, og ud over, at kun halvt så mange af deltagerne i undersøgelsen er døde, har man fundet ud af, at dødsårsagen blandt ikke-deltagerne i vid udstrækning er relateret til alkohol og rygning. Det får forskerne til at konkludere, at personer, der ryger og drikker lidt for meget, nok ikke er så villige til at deltage i undersøgelser, der handler om ”Kost, kræft og helbred”. Alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogle væk.

For folk, der beskæftiger sig med at lave rundspørger, må disse nye erfaringer med systematisk frafald give yderligere anledning til grundigt at overveje, hvordan kan man tilrettelægge en rundspørge, så man får en høj svarprocent. Det kan blandt andet handle om præsentationen af temaet for rundspørgen og motiveringen af svarpersonerne. Samtidig skal man bestræbe sig på at gøre besvarelsen så overkommelig som mulig, så ”besværet” ikke bliver en undskyldning for ikke at give sit bidrag. Derudover kan det også komme på tale at gøre en ekstra indsats for indhente svar fra dem, der ikke deltager i første omgang, og sammenligne svarene fra disse svarpersoner med de øvrige svar for at få et fingerpeg om systematisk frafald.

Kræftens Bekæmpelse, som står bag ”Kost, kræft og helbred”, præsenterer de nye resultater – lad dig ikke forvirre af den newspeak-agtige overskrift på meddelelsen, klik her.

DR’s Orientering på P1 har interviewet en af forskerne bag undersøgelsen, klik her.

40 borgmestre forventer mere udlicitering

Under overskriften ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” bragte gårsdagens Berlingske (side 10-11 i Business-sektionen) resultatet af en rundspørge til landets borgmestre. Artiklen illustrerer på glimrende vis hele tre pointer i vores bog:

  • Det kan være vanskeligt at få kilder tæt ved magtens top til at svare på spørgeskemaer
  • Ved rundspørger skal man være omhyggelig med at vurdere frafald
  • Ved færre end 100 svarpersoner bør man ikke omregne til procent

Danmark har 98 borgmestre, hvis man ser bort fra de seks ”underborgmestre” i København. Ved det centrale spørgsmål har 54 borgmestre markeret deres holdning. Man må gå ud fra, at Berlingske Research har gjort en anstrengelse for at få så mange som muligt til at svare og dermed gøre undersøgelsen pålidelig. Antallet af svar viser altså, hvor vanskeligt det er at få kommunernes topfolk til at svare på spørgsmål fra selv en seriøs, landsdækkende avis.

Ved store rundspørger kan en svarprocent på 55 være tilfredsstillende, men ved en så lille og politisk sammensat population er den katastrofal lav. Som læsere efterlades man i hvert fald med en stor tvivl, om de indkomne svar nu også kan generaliseres til samtlige borgmestre. Hvordan er frafaldet for eksempel fordelt på de forskellige partier? For man kan vel godt regne med, at holdningen til emnet – udlicitering af velfærdsopgaver – også kan have noget at gøre med borgmesterens politiske farve – eller hvad?

I det spørgsmål bliver man ikke klogere af at læse avisen. Kontakter man Berlingske Research, bliver man henvist til at købe rapporten bag tallene. Den koster 99 kr.

Af rapporten fremgår det, at politisk tilhørsforhold har stor betydning. Andelen af borgmestre, der forventer eller planlægger mere ”konkurrenceudsættelse” i de kommende fem år, er væsentlig større blandt borgmestre med medlemskab hos Det Konservative Folkeparti og Venstre end på den modsatte politiske fløj.

Derfor har det selvfølgelig betydning, når frafaldet rent faktisk er skævt. Mindre end hver anden socialdemokratiske borgmester har svaret på spørgsmålet, mens det gælder næsten to ud af tre borgmestre fra Venstre og De Konservative.

Der er også andre typer af skævheder. Borgmestre fra store byer som København, Aarhus og Odense har ikke svaret. Dermed repræsenterer borgmestrene, der har svaret på spørgsmålet om forventninger til udlicitering, mindre end halvdelen af den danske befolkning. Og de, der har svaret ja, repræsenterer kun en tredjedel.

Der er altså store problemer ved den formulering, som Berlingske bruger i underrubrikken: ”To ud af tre borgmestre planlægger at sende endnu flere offentlige opgaver af sted til private virksomheder i løbet af de næste fem år”. Ud fra undersøgelsen kan vi kun konkludere, at 40 borgmestre forventer eller planlægger, at deres kommune vil konkurrenceudsætte mere i løbet af de næste fem år.

Også rubrikken ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” er udsat for mere end blot en journalistisk stramning. Andre spørgsmål i undersøgelsen viser nemlig, at kun 24 af svarpersonerne ser et potentiale i mere konkurrenceudsættelse, at erfaringerne med udlicitering er noget lunkne, og at kun seks socialdemokratiske borgmestre mener, at man generelt skal konkurrenceudsætte mere i Danmark.

Borgmesterkæden sidder om halsen på en socialdemokrat i præcis halvdelen af landets 98 kommuner.