I morgen åbner Nordiske Mediedager i Bergen – en 3-dages mediefestival, hvor branchen samles og vender blikket indad.

Et af festivalens omdrejningspunkter bliver en unik skandinavisk medieundersøgelse lavet til lejligheden. Sådan set ikke uinteressant – i hvert fald ikke for branchen selv. Flere af undersøgelsens resultater er allerede “lækket” til pressen. En af hovedkonklusionerne lader til at være, at Skandinavisk publikum uttrykker mistro til mediene. Baggrunden er dette spørgsmål:

Smag lige på formuleringen en gang: I hvilken grad har du tiltro til medierne generelt? Hvad ville du svare på det spørgsmål?

Medierne er en utrolig sammensat størrelse; det behøver man næppe være ekspert eller medieforsker for at være enig i.

Hvordan kan man meningsfuldt angive sin tiltro til medierne – generelt? Hvis man nu fx i almindelighed har tillid til nyhedsudsendelserne og de landsdækkende dagblade og måske også til sin lokalavis; ikke sådan ubetinget, blind tillid, men heller ikke stor og generel mistillid. Men til gengæld har lav tiltro til formiddagspressen? For nu blot at skitsere én stereotyp medieforbruger. Skal man så svare nogen tiltro? Eller mindre tiltro? Nej, det er ikke nemt at finde ét svar, som yder den samlede mediestand retfærdighed.

Når man ser på undersøgelsens resultat, er der markant forskel i befolkningens tiltro til medierne på tværs af de nordiske lande. De svenske tal ser skræmmende ud. Så langt, så skidt. Men hvad skal man egentlig mene om de 24 procent af danskerne (+/- 3 procentpoints usikkerhed), som udtrykker mindre eller ingen tiltro? Det er faktisk et godt spørgsmål, som man bør grave sig godt og grundigt ned i, før man drager forhastede dommedagskonklusioner.

En lignende undersøgelse viste i februar måned et tilsvarende billede: Hver fjerde dansker udtrykte her lille eller meget lille tillid til danske medier – sådan generelt. Men denne undersøgelse gjorde sig også den ulejlighed at undersøge tilliden til det enkelte medie (landsdækkende medier). Undersøgelsen tegnede her et klart billede: Mistilliden til tabloidpressen var massiv. Gratisaviserne stod også for skud, mens flertallet af de øvrige danske medier blot fik prædikatet lille eller meget lille tillid af 6-15 procent af danskerne.

Er det så et fair billede? Og er det godt nok? Det kan man fint diskutere, men lad os få nuanceret billedet, før vi skyder medierne ned fra hoften.

Note (tilføjet 11. maj):
Eurobarometer udkom i marts måned med den survey-baserede rapport Media Use in the European Union. Her måler man blandt andet trust in the media i samtlige EU-lande plus nogle få øvrige lande. Media operationaliseres her som henholdsvis Radio, Television, The Press og The Internet. Svenskernes mistrust – som også kommer til udtryk i denne rapport – er klart og tydeligt rettet mod den skrevne presse (54% tend not to trust) og internettet (54% tend not to trust), mens de udtrykker tillid til radio (18% tend not to trust) og tv (25% tend not to trust). Danskerne har nogenlunde samme mønster som svenskerne bortset fra internettet, som vi udtrykker stor tillid til. Dyk selv ned i tallene.
Pointen er, at man er nødt til at nedbryde (operationalisere) overbegrebet medier, hvis man vil vide, hvad der er på spil, når folk udtrykker tillid eller mistillid. Og det vil man vel – når man gør sig den ulejlighed at spørge..?