Meningsmålinger i selvsving

Radikale henter vælgere til rød blok“, viser ny Gallup-måling. Og “Afstanden mellem rød blok og blå blok bliver mindre“, viser ny Megafon-måling.

Vi oversvømmes i disse dage af meningsmålinger, og politikere, kommentatorer og valgforskere udlægger beredvilligt dagens marginale bevægelser. Ikke underligt, i en periode med udsigt til valg. Heller ikke underligt, at mange efterhånden har det siddende langt oppe i halsen.

Den seneste uge har budt på intet mindre end 6 dugfriske målinger:

(klik på tabellen for at se den i fuld størrelse)

Partierne svinger i målingerne omkring 1-3 procentpoint med de største udsving hos de største partier. Helt som forventet og alt sammen inden for den statistiske usikkerhed. Det eneste overraskende er, at Greens i deres måling har Liberal Alliance til blot at få 2,7 procent af stemmerne. Det ligner en forbier fra Greens – og ikke et udtryk for en faktisk vælgerbevægelse. Ja, indimellem skyder institutterne faktisk helt forbi i deres målinger. Ikke ofte, men det sker.

Målingerne giver alt i alt et udmærket fingerpeg om den aktuelle opbakning blandt vælgerne, og vi kan følge partiernes bevægelser over tid. Men om de Radikale står til 6 eller 7 procent, om SF står til 12, 13 eller 14 procent, og om Venstre står til 22, 23 eller 24 procent af stemmerne – det ved vi ikke. Valgforskerne ved det ikke. Politikerne ved det heller ikke. Til gengæld kan man se, at der ikke er noget i målingerne, som tyder på et vælgerskred.

Så der er faktisk ingen fornuftig grund til at spekulere for meget over de ganske små udsving i tallene. Men det gør man. De Radikales Morten Østergaard glæder sig over det tydelige skulderklap fra vælgerne. Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, glæder sig over ugens fremgang. Mens Venstre og SF tilsyneladende ikke har været friske på en kommentar til ugens “nedtur”.

Og vi andre kan blot konstatere, at der er gået selvsving i meningsmålingerne.

Thulesen Dahl kan sove roligt

Politiken præsenterer i dag endnu en Megafon-måling, hvor selv det største udsving, nemlig Venstres fremgang på 1,6 procentpoint, ligger inden for den statistiske usikkerhed. Med andre ord: Der er ikke nogen signifikante forskelle i forhold til målingen for en måned siden.

Den trykte avis konstaterer i overskriften, at der er ”Stilstand mellem blokkene”. En af tre kommentatorer, valgforsker Rune Stubager, siger i en kommentar, at ”Blokken er måske gået to mandater frem i forhold til sidste valg, men det er ikke statistisk sikkert”.

Det har han helt ret i.

Avisens dækning følger alligevel det forudsigelige spor:

  1. En meningsmåling viser meget små udsving. Ingen af disse udsving er statistisk holdbare, men mon ikke den politiske ordfører for det parti, der er gået mest frem, vil være rigtig glad for at få lov til at kommentere den?
  2. Jo, Venstres Ellen Trane Nørby vil da gerne i medierne med en begejstret kommentar til den tilsyneladende positive udvikling for hendes parti. Samtidig får målingens ”vinder” jo også lige indføjet en kommentar om ”den faldende arbejdsløshed og det skrumpende underskud i statskassen som positive resultater, som Danmark har blandt andet hendes parti at takke for”, og hvorfor skulle man dog gå glip af den mulighed for en politisk markering?
  3. Mon så ikke også, at en repræsentant for det parti, der tilsyneladende er gået mest tilbage, vil sige nogle ord om, at så lille en tilbagegang tillægger de da ikke nogen betydning?
  4. Jo, sørme om ikke Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, er citeret for disse ord: ”Udsving af den her størrelse tillægger vi ikke den store betydning”, og han vil i øvrigt ikke ligge søvnløs i nat på grund af det her.

Det har han absolut heller ikke nogen grund til på baggrund af denne måling. Spørgsmålet er, om målingen og især behandlingen af den får andre til at ligge vågen i bar ærgrelse over journalistikkens elendighed?

Eller måske skal vi bare resignere og sige som Oliver Zahle (Superhelten Pytmand): Pyt med det. For når Bermuda-trekanten af institutter, kommentatorer og politikere først får en lejlighed til at føre sig frem, så forsvinder fornuften ned i det sorte hul. Og det er der åbenbart ikke noget at gøre ved …

Links
Præsentationen af målingen på politiken.dk
Seneste måling hos Megafon
Tjek selv tallene på vores beregner.

Herunder er et screendump af beregneren, hvor tallene for Venstres andel af stemmerne i de to seneste målinger er indtastet.

Bilister efterlyser flere fartfælder – eller gør de?

“Bilister efterlyser flere fartfælder” – pressemeddelelsen med rubrik og grydeklar konklusion gik direkte ind på adskillige danske medier i forrige uge. Man har sikkert været godt tilfredse hos Business Danmark, sælgernes fagforening, som via Interresearch stod bag undersøgelsen.

Og rigtigt er det, at 52 procent af de 1076 adspurgte medlemmer af fagforeningen efterlyser flere stærekasser, så nogen bilister efterlyser faktisk flere fartfælder – og hvad er så problemet?

Problemet er, at fagforeningen skriver, at “et flertal af de danske bilister … efterlyser en mere intensiv fartkontrol fra politiet”. Men 52 procent er ikke et flertal, når man tager højde for den statistiske usikkerhed, og man kan slet ikke generalisere fra en fagforenings medlemmer og til danskerne generelt. Det er ikke bare for bombastisk eller for skarpvinklet – det er slet og ret forkert. Heldigvis lykkedes det flere medier at undgå denne generalisering i deres gengivelse af undersøgelsen.

Problemet er også, at fagforeningen lægger op til at opdele undersøgelsens resultater i tal for Nordjylland, København, Syddanmark, Sjælland og Midtjylland. Og i tal for forskellige aldersgrupper. Hvad er der nu galt i det? Jo, dermed nedbryder man stikprøven i undergrupper på skønsmæssigt 200 personer og i tilfældet med aldersgrupperne formentlig endnu færre. Det betyder markant øget usikkerhed på resultaterne. Men denne usikkerhed negligeres fuldstændig. Man ønsker velsagtens at gøre sig appetitlig for regionale og lokale medier med denne manøvre. Men det er uprofessionelt og utroværdigt.

Tilbage står, at ca. halvdelen af de adspurgte medlemmer faktisk efterlyser flere stærekasser. Det er interessant i sig selv. Så lad dog det være historien.

Meningsmålinger med mening

Så har Berlingske lanceret et nyt stærkt værktøj i bestræbelserne på at opnå mere præcise meningsmålinger: Berlingske Barometer.

I princippet er opskriften på barometret ret enkel: Man tager den seneste måneds meningsmålinger fra en række udvalgte institutter og lægger dem sammen. På den måde opnår man en stikprøve, som er mange gange større end de sædvanlige 1000 personer. Samtidig vægter man målingerne, så de nyeste tæller betydeligt mere end de ældste. Det er væsentligt, for forskelle i nye og ”gamle” målinger kan dække over faktiske holdningsskred over perioden.

Vi får som læsere ikke den præcise opskrift på, hvordan målingerne vægtes. Det er ærgerligt og selvfølgelig en svaghed – vi vil jo gerne se Berlingske i kortene.

Men det ser lovende ud. Tidligere har Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, demonstreret, hvordan en lignende metode kunne slå samtlige individuelle målinger på præcision.

Samtidig tager Berlingske Barometer klart og tydeligt afstand fra at drage konklusioner på forskelle, som ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Alt i alt et godt og tiltrængt initiativ!

“Danskerne er ligeglade med de høje oliepriser”

Denne Ritzau-historie cyklede rundt i næsten alle større danske medier i januar måned, bl.a. hos DR Nyheder og Energibranchen. Kilden er Nordeas Bekymringsbarometer, hvor Synovate har spurgt ca. 1000 danskere, om de bekymrer sig om benzin- og energipriser og en række andre faktorer, der påvirker privatøkonomien.

Men ligeglad er så meget sagt: Det er faktisk kun “arbejdsløshed og tabt indkomst”, vi bekymrer os mere om end energi- og benzinpriser – jf. undersøgelsen fra januar 2011. Og da tallene ligger helt tæt, kunne man med samme ret have vinklet: “Danskerne er ligeglade med arbejdsløshed”…

Tabel fra Bekymringsbarometer 2011

Lad os se på udviklingen fra 2010 til 2011:

Andelen af bekymrede danskere (spørgsmålet om benzinpriser) er i stikprøverne faldet fra 28 til 25 procent fra 2010 til 2011, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Vi kan med andre ord ikke konkludere, at den faldende bekymring gælder danskerne generelt. Tjek selv ved hjælp af beregneren. Stikprøverne er på henholdsvis 1005 (2010) og 1028 personer (2011).

Til gengæld er faldet fra 36 til 31 procent på spørgsmålet om energipriser signifikant.

Konklusion: Det afgørende – og bemærkelsesværdige – fald i danskernes bekymring skete i perioden fra 2009 til 2010, mens udviklingen fra 2010 til 2011 er stort set status quo. Og energi- og benzinpriser er fortsat blandt danskernes største privatøkonomiske bekymringer.