Bilister efterlyser flere fartfælder – eller gør de?

“Bilister efterlyser flere fartfælder” – pressemeddelelsen med rubrik og grydeklar konklusion gik direkte ind på adskillige danske medier i forrige uge. Man har sikkert været godt tilfredse hos Business Danmark, sælgernes fagforening, som via Interresearch stod bag undersøgelsen.

Og rigtigt er det, at 52 procent af de 1076 adspurgte medlemmer af fagforeningen efterlyser flere stærekasser, så nogen bilister efterlyser faktisk flere fartfælder – og hvad er så problemet?

Problemet er, at fagforeningen skriver, at “et flertal af de danske bilister … efterlyser en mere intensiv fartkontrol fra politiet”. Men 52 procent er ikke et flertal, når man tager højde for den statistiske usikkerhed, og man kan slet ikke generalisere fra en fagforenings medlemmer og til danskerne generelt. Det er ikke bare for bombastisk eller for skarpvinklet – det er slet og ret forkert. Heldigvis lykkedes det flere medier at undgå denne generalisering i deres gengivelse af undersøgelsen.

Problemet er også, at fagforeningen lægger op til at opdele undersøgelsens resultater i tal for Nordjylland, København, Syddanmark, Sjælland og Midtjylland. Og i tal for forskellige aldersgrupper. Hvad er der nu galt i det? Jo, dermed nedbryder man stikprøven i undergrupper på skønsmæssigt 200 personer og i tilfældet med aldersgrupperne formentlig endnu færre. Det betyder markant øget usikkerhed på resultaterne. Men denne usikkerhed negligeres fuldstændig. Man ønsker velsagtens at gøre sig appetitlig for regionale og lokale medier med denne manøvre. Men det er uprofessionelt og utroværdigt.

Tilbage står, at ca. halvdelen af de adspurgte medlemmer faktisk efterlyser flere stærekasser. Det er interessant i sig selv. Så lad dog det være historien.

Meningsmålinger med mening

Så har Berlingske lanceret et nyt stærkt værktøj i bestræbelserne på at opnå mere præcise meningsmålinger: Berlingske Barometer.

I princippet er opskriften på barometret ret enkel: Man tager den seneste måneds meningsmålinger fra en række udvalgte institutter og lægger dem sammen. På den måde opnår man en stikprøve, som er mange gange større end de sædvanlige 1000 personer. Samtidig vægter man målingerne, så de nyeste tæller betydeligt mere end de ældste. Det er væsentligt, for forskelle i nye og ”gamle” målinger kan dække over faktiske holdningsskred over perioden.

Vi får som læsere ikke den præcise opskrift på, hvordan målingerne vægtes. Det er ærgerligt og selvfølgelig en svaghed – vi vil jo gerne se Berlingske i kortene.

Men det ser lovende ud. Tidligere har Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, demonstreret, hvordan en lignende metode kunne slå samtlige individuelle målinger på præcision.

Samtidig tager Berlingske Barometer klart og tydeligt afstand fra at drage konklusioner på forskelle, som ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Alt i alt et godt og tiltrængt initiativ!

“Danskerne er ligeglade med de høje oliepriser”

Denne Ritzau-historie cyklede rundt i næsten alle større danske medier i januar måned, bl.a. hos DR Nyheder og Energibranchen. Kilden er Nordeas Bekymringsbarometer, hvor Synovate har spurgt ca. 1000 danskere, om de bekymrer sig om benzin- og energipriser og en række andre faktorer, der påvirker privatøkonomien.

Men ligeglad er så meget sagt: Det er faktisk kun “arbejdsløshed og tabt indkomst”, vi bekymrer os mere om end energi- og benzinpriser – jf. undersøgelsen fra januar 2011. Og da tallene ligger helt tæt, kunne man med samme ret have vinklet: “Danskerne er ligeglade med arbejdsløshed”…

Tabel fra Bekymringsbarometer 2011

Lad os se på udviklingen fra 2010 til 2011:

Andelen af bekymrede danskere (spørgsmålet om benzinpriser) er i stikprøverne faldet fra 28 til 25 procent fra 2010 til 2011, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Vi kan med andre ord ikke konkludere, at den faldende bekymring gælder danskerne generelt. Tjek selv ved hjælp af beregneren. Stikprøverne er på henholdsvis 1005 (2010) og 1028 personer (2011).

Til gengæld er faldet fra 36 til 31 procent på spørgsmålet om energipriser signifikant.

Konklusion: Det afgørende – og bemærkelsesværdige – fald i danskernes bekymring skete i perioden fra 2009 til 2010, mens udviklingen fra 2010 til 2011 er stort set status quo. Og energi- og benzinpriser er fortsat blandt danskernes største privatøkonomiske bekymringer.