Forfatterarkiv: Lars Friis

Om Lars Friis

Journalist (uddannet januar 1997 fra Journalisthøjskolen), analysekonsulent Tidligere ansat på Århus Stiftstidende og Kommunalbladet, selvstændig fra 2006

40 borgmestre forventer mere udlicitering

Udgivet den af
3

Under overskriften ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” bragte gårsdagens Berlingske (side 10-11 i Business-sektionen) resultatet af en rundspørge til landets borgmestre. Artiklen illustrerer på glimrende vis hele tre pointer i vores bog:

  • Det kan være vanskeligt at få kilder tæt ved magtens top til at svare på spørgeskemaer
  • Ved rundspørger skal man være omhyggelig med at vurdere frafald
  • Ved færre end 100 svarpersoner bør man ikke omregne til procent

Danmark har 98 borgmestre, hvis man ser bort fra de seks ”underborgmestre” i København. Ved det centrale spørgsmål har 54 borgmestre markeret deres holdning. Man må gå ud fra, at Berlingske Research har gjort en anstrengelse for at få så mange som muligt til at svare og dermed gøre undersøgelsen pålidelig. Antallet af svar viser altså, hvor vanskeligt det er at få kommunernes topfolk til at svare på spørgsmål fra selv en seriøs, landsdækkende avis.

Ved store rundspørger kan en svarprocent på 55 være tilfredsstillende, men ved en så lille og politisk sammensat population er den katastrofal lav. Som læsere efterlades man i hvert fald med en stor tvivl, om de indkomne svar nu også kan generaliseres til samtlige borgmestre. Hvordan er frafaldet for eksempel fordelt på de forskellige partier? For man kan vel godt regne med, at holdningen til emnet – udlicitering af velfærdsopgaver – også kan have noget at gøre med borgmesterens politiske farve – eller hvad?

I det spørgsmål bliver man ikke klogere af at læse avisen. Kontakter man Berlingske Research, bliver man henvist til at købe rapporten bag tallene. Den koster 99 kr.

Af rapporten fremgår det, at politisk tilhørsforhold har stor betydning. Andelen af borgmestre, der forventer eller planlægger mere ”konkurrenceudsættelse” i de kommende fem år, er væsentlig større blandt borgmestre med medlemskab hos Det Konservative Folkeparti og Venstre end på den modsatte politiske fløj.

Derfor har det selvfølgelig betydning, når frafaldet rent faktisk er skævt. Mindre end hver anden socialdemokratiske borgmester har svaret på spørgsmålet, mens det gælder næsten to ud af tre borgmestre fra Venstre og De Konservative.

Der er også andre typer af skævheder. Borgmestre fra store byer som København, Aarhus og Odense har ikke svaret. Dermed repræsenterer borgmestrene, der har svaret på spørgsmålet om forventninger til udlicitering, mindre end halvdelen af den danske befolkning. Og de, der har svaret ja, repræsenterer kun en tredjedel.

Der er altså store problemer ved den formulering, som Berlingske bruger i underrubrikken: ”To ud af tre borgmestre planlægger at sende endnu flere offentlige opgaver af sted til private virksomheder i løbet af de næste fem år”. Ud fra undersøgelsen kan vi kun konkludere, at 40 borgmestre forventer eller planlægger, at deres kommune vil konkurrenceudsætte mere i løbet af de næste fem år.

Også rubrikken ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” er udsat for mere end blot en journalistisk stramning. Andre spørgsmål i undersøgelsen viser nemlig, at kun 24 af svarpersonerne ser et potentiale i mere konkurrenceudsættelse, at erfaringerne med udlicitering er noget lunkne, og at kun seks socialdemokratiske borgmestre mener, at man generelt skal konkurrenceudsætte mere i Danmark.

Borgmesterkæden sidder om halsen på en socialdemokrat i præcis halvdelen af landets 98 kommuner.

Manipulerende spørgsmål

Udgivet den af
Svar

Jeg støder jævnligt på rundspørger, hvor nogle spørgsmål er formuleret på en måde, der i vid udstrækning får svarpersonerne til at afgive svar i overensstemmelse med afsenderens opfattelse. Et af de grovere eksempler er fra Landbrugsavisen i en webafstemning, der sluttede for et par dage siden.

Spørgsmålet, der blev præsenteret på avisens hjemmeside, handlede om miljøminister Karen Ellemanns beslutning om at udskyde visse EU-miljøregler – blandt andet begrænsningen af kvælstofudledningen fra landbruget – med den begrundelse, at indfasningen af disse regler sker noget langsommere i andre EU-lande. Hvis det – som i den oprindelige plan – skulle ske i Danmark senest i 2015, ville dansk landbrug stå dårligt i konkurrencen, fordi andre lande vil vente med den fulde indfasning af de såkaldte miljømål til 2027, lyder ministerens begrundelse.

Spørgsmålet lød: ”Er det nok, at Karen Ellemann vil udskyde halvdelen af miljømålene til 2027?”
Spørgsmålet tager altså på ingen måde højde for, at der kan være svarpersoner, der mener, at Danmark bør gå foran i arbejdet for et bedre miljø, og som derfor er kritiske over for udskydelsen. Næ, enten støtter man miljøministerens tiltag, eller også mener man, at hun burde være gået endnu videre i sin imødekommelse af de mange landmænd, der har protesteret mod miljøplanerne.

I rundspørgesproget kaldes det, at svarmulighederne ikke er udtømmende. Ordet ”nok” betyder tilmed , at spørgsmålet ikke er neutralt og især udtrykker sympati med ét synspunkt i debatten om miljømålene.

På den baggrund kan man godt blive overrasket over svarfordelingen. Selv om den slags webafstemninger højest kan betragtes som underholdende indslag, fordi vi ikke aner, om svarpersonerne på nogen måde er repræsentative for noget som helst, så er det alligevel påfaldende, at næsten hver tredje stemme er en støtte til Karen Ellemanns begrænsede lempelse, når det nu handler om en hjemmeside, hvor det forventes, at næsten alle besøgende sympatiserer med de landmænd, der deltager i protestmøder mod miljøplanerne.

Mere interessant kunne det være at vide, om der rent faktisk findes landmænd og andre i branchen, der mener, at de oprindelige mål skulle have været fulgt, men det har de altså ikke haft mulighed for at tilkendegive, selv om de kiggede indenfor på Landbrugsavisens hjemmeside i afstemningsperioden.